Harrison: Neville passer perfekt i United

Uniteds tidligere ungdomstræner mener, at Phil Neville vil passe perfekt ind i Uniteds trænerstab under Moyes.

Manden bag class of 92 ved om nogen hvad han snakker om. Han kender Phil Neville særdeles godt, da han arbejdede med ham i årene inden han slog igennem på førsteholdet. Eric Harrison mener, at Phil Neville er rette mand i trænerstaben.

– Jeg mener, det vil være et perfekt match for Phil, for Moyes og for Uniteds fremtid. Han er en super professionel gut. Han var en glimrende spiller og bliver en fremragende træner, en fyr som Moyes gerne vil have omkring sig.

– Det er svært for en ny manager at komme til en så succesfuld klub som United, da man skal finde den rette balance i at gøre sine egne ting, uden at ødelægge det gode der er i forvejen. Phil kan hjælpe på dette område, siger Harrison til Manchester Evening News.

Harrison mener samtidig, at Sir Alex Ferguson også altid vil være klar med råd til Moyes, såfremt Uniteds nye manager ønsker det. Fergie vil hjælpe med alt, for at få tingene til at glide og for at Moyes vil få en god start i United.

Kan bygge bro mellem nyt og gammelt

Eric Harrison mener også, at Phil Nevilles fortid som spiller i United, såvel som spiller under Moyes i Everton, er ideelt for at kunne bygge bro mellem Moyes og United, der skal starte et nyt kapitel efter så mange år under Fergusons vinger.

– Når et nyt ansigt kommer ind, vil der altid være spillere der sætter spørgsmålstegn ved ham. Phil Neville kender Moyes og hans ideer, træning og taktik. Men han har også førstehåndserfaring med Fergusons træning og tiden under ham, og kan derved være med til at smelte tingene sammen.

– At have en der kender begge de to managers og deres metoder vil være vitalt, og Phil vil være en enorm gevinst for Moyes og for Manchester United, siger Harrison.

Phil Neville har netop stoppet sin aktive karriere, og er pt med Englands u21-landshold til EM som assistent. Han skal i fremtiden være ekspert på tv ved blandt andet VM, men har også udtalt at han vil i gang med trænerkarrieren.

Forrige artikel

Beckham skal booste Uniteds popularitet

Næste artikel

Robin van Persie ser dvd med sig selv

ANNONCE