Her er Uniteds Europa League-pulje

Manchester United er røget i gruppe E, hvor man har trukket nedenstående hold i jagten mod Europa League-trofæet.

Manchester United anses generelt som værende en af de største favoritter til at vinde Europa League-turneringen, og selvsagt også den pulje, de er endt i.

Og fredag blev der trukket lod til gruppespillet, hvor Manchester United er røget i Gruppe E, hvor modstanderne er Real SociedadFC Sheriff Tiraspol og Omonia FC.

Spanske Real Sociedad må anses som værende den sværeste modstander for Manchester United. Et hold, man tidligere har mødt i Europa League-sammenhæng tilbage i foråret 2021, hvor man i knockout-fasen slog dem ud 4-0 samlet.

FC Sheriff Tiraspol fra Moldova vil fodboldkendere hovedsageligt kende fra deres Champions League-debut fra sidste år, hvor man blandt andet chokerede selveste Real Madrid på Bernabéu, men som udover det nok ikke må anses som nogen favorit i Gruppe E.

Gruppens prygelknabe må unægteligt være cypriotiske Omonia, som intet nævneværdigt har leveret i europæisk sammenhæng, men med lange rejsetider en torsdag aften kan man selvfølgelig aldrig sige aldrig.

Forrige artikel

Casemiro: United er den største klub i England

Næste artikel

Casemiro meldt klar til debut lørdag - Martial ude

ANNONCE