Herrera tænker kun på succes med United

Manchester Uniteds spanske midtbanedynamo Ander Herrera er begejstret for at spille i klubben og tænker kun på at vinde trofæer i rødt.

Ander Herreras første sæson i Manchester United er overstået, og spanieren kan se tilbage på et år med blandede erfaringer. I det meste af efteråret havde han svært ved at tilspille sig en fast plads på holdet, men i foråret var han en af de bærende kræfter.

Overordnet set er han svært tilfreds med det skifte, han foretog sidste sommer. Selv om Herrera savner sin familie og sine venner i Spanien, nyder han at være i England. Både på det personlige og det professionelle plan.

– Jeg er virkelig glad i Manchester. Det er en fed by og en rigtig spændende klub. At skifte til United var et stort skridt i min karriere, og jeg vidste, der ville være mange udfordringer, og det motiverer mig, såvel som spiller som person, siger Herrera til det spanske magasin Elite Sport.

– Jeg skrev kontrakt for flere sæsoner, og jeg er kun lige begyndt. Mit mål er at blive en vigtig spiller for klubben. Jeg tænker ikke på andet end at triumfere med United.

 

Forrige artikel

Bryan Robson roser anføreren Rooney

Næste artikel

Den nye trøje kan få debut i reservekamp

ANNONCE