Højlund: Publikum og rødt kort boostede FCK

Det var en skuffet Rasmus Højlund, der i dag forlod Parken sammen med resten af mandskabet uden at tage point med videre i gruppespillet.

I et interview med TNT Sports efter kampen, satte Højlund ord på kamppræstationen:

– Jeg synes, vi startede rigtig godt, for at være helt ærlig. Vi havde kontrol over kampen indtil det røde kort, og det ændrede selvfølgelig kampen.

– Hvis man ikke ser på resultatet, og hvis man kun tager de første 20 minutter i betragtning, synes jeg, at vi klarede os ganske godt, sagde han.

Den dobbelte målscorer udviste stor forståelse for hjemmebaneholdets medvind:

– Jeg tror, vi slukkede en smule [efter det røde kort]. Vi spillede med en mand i undertal, så det gav dem [FCK] håb , og jeg ved, hvordan publikum kan hjælpe holdet her. Det gav dem et stort boost.

I interviewet får han dog også fremhævet holdets forsøg på at komme op på hesten igen:

– Vi klarede os ret godt i begyndelsen af anden halvleg, vi var gode med bolden, og vi fortsatte med at ændre spillet meget, fik straffesparket og kom foran igen. Det er uheldigt, at vi står her med nul point fra kampen igen, udtalte han.

Kampen endte som bekendt 4-3 til fordel for F.C. København, som nu ligger på en 2. plads i gruppe A.

Previous Article

Helt vildt: United taber hæsblæsende og målrigt opgør i Parken

Next Article

Erik ten Hag raser over dommer: Det røde kort ændrede alt

ANNONCE