Holdkammerater roser Ferdinand

Tom Cleverley og Jonny Evans hylder den 33-årige forsvarsspiller.

Rio Ferdinand har været et af mediernes helt store taleemner, efter han endnu en gang blev forbigået af Roy Hodgson, da den engelske landstræner udtog sin trup i sidste uge.

Det har medført en debat i offentligheden, omkring hvorvidt den rutinerede forsvarspiller er god nok længere.

Nogle eksperter og kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved Rios niveau, hvilket er helt ude i hampen. Ihvertfald hvis man spørger Tom Cleverley.

– Folk sætter spørgsmålstegn ved Rio, men sandheden er, at han har haft én dårlig kamp i de seneste seks måneder, udtaler Cleverley til MUTV.

– Vi har indkasseret nogle mål på grund af nogle små fejl i denne sæson, men det er hele holdets skyld. Jeg havde svært ved at sluge noget af det, som aviserne skrev om Rio i sidste uge. Det har han bestemt ikke fortjent.

Bund-rutineret

Tom Cleverley er ikke den eneste United-spiller som bakker Ferdinand op. Hans forsvarskollega Jonny Evans har også masser af roser tilovers for sin holdkammerat.

– Det der er ved Rio er, at han er virkelig rutineret. Han cruiser gennem kampene, udtaler Evans til MUTV.

– Når han går fra banen efter kampen, er der ikke en dråbe sved på ham, og han kunne sikkert fortsætte med at spille. Det viser noget om, hvor meget kvalitet og erfaring han har.

Forrige artikel

Anzhi forbereder vanvidsbud på Vidic

Næste artikel

Fletcher klar til Premier League

ANNONCE