Argentina: Lisandro Martinez
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Verdensmestrene fra Argentina har naturligvis udtaget Licha endnu en gang. De spiller i denne omgang træningskampe mod to beskedne modstandere. Fredag d. 24. marts tager de hjemme imod Panama, og fire dage senere er det så Curacao, der gæster verdensmestrene. Kampene spilles om natten dansk tid, så man skal skrotte nattesøvnen, hvis man vil se Licha i aktion.
Alejandro Garnacho var også udtaget til landsholdsamlingen, men en ankelskade forhindrer stjerneskuddet i at få sin seniordebut for Argentina.
Østrig: Marcel Sabitzer
Den tidligere caretaker i Manchester United, Ralf Ragnick, har udtaget Sabitzer til to vigtige kvalifikationskampe til EM 2024. Østrig starter kvalifikationen ud med to hjemmekampe mod først Azerbaijan og derefter Estland.
Brasilien: Casemiro, Antony og Alex Telles
Ramon Menezes har midlertidigt overtaget roret i Brasilien, efter at Tite forlod skuden efter VM-skuffelsen. Brasilien skal spille en træningskamp mod Marokko lørdag d. 25. marts kl. 23:00. Til det opgør er Casemiro, Antony og Telles udtaget. Fred er blevet forbigået i denne omgang.
England: Harry Maguire og Luke Shaw
England tager også hul på kvalifikationen til EM-slutrunden i 2024. Det gør de med to svære kampe mod Italien og Ukraine. Braget mod Italien finder sted torsdag aften kl. 20:45 i Napoli.
Marcus Rashford var også udtaget til samlingen, men angriberen har meldt afbud, da han er ramt af et mindre slag.
Elfenbenskysten: Amad Diallo og Eric Bailly
De to udlejede United-spillere er blevet udtaget til to kvalifikationskampe til Africa Cup of Nations. Begge opgør er mod Comoros. Med to sejre kan det vestafrikanske land sikre sig deltagelse ved næste års AFCON.
Holland: Tyrell Malacia og Wout Weghorst
Der venter et virkelig lækkert opgør i første runde i Gruppe B i kvalifikationen til EM 2024. Fredag d. 24. marts gæster Holland Frankrig. Derefter venter der de orange fra Holland en mere overkommelig modstander i Gibraltar. Til de formål har Ronald Koeman udtaget Malacia og Weghorst.
Portugal: Bruno Fernandes og Diogo Dalot
Roberto Martinez har skulle udtage sin første Portugal-trup. Her har der ikke været de store overraskelser, hvis man kigger på det med United-brillerne på. Både Bruno Fernades og Dalot er udtaget til kvalifikationskampene mod Liechtenstein og Luxembourg. Det er to must-wins, hvis portugiserne skal gøre sig forhåbninger om at deltage ved EM i 2024.
Skotland: Scott McTominay
McTominay er et stensikkert kort på hånden hos Steve Clarke. Skotland tager hjemme på Hamden Park imod Cypern og Spanien i EM-kvalifikationen.
Sverige: Victor Lindelöf og Anthony Elanga
Ligesom de andre europæriske landshold så påbegynder Sverige også kvalifikationen til EM 2024 i Tyskland. Det gør vores nordiske naboer med opgør mod Belgien og Azerbaijan, hvor det forventes, at både Lindelöf og Elanga kommer i spil.
Tunesien: Hannibal Mejbri
Hannibal Mejbri, som er udlejet til Birmingham, og Tunesien har allerede påbegyndt kvalifikationen til AFCON. I denne runde venter der Tunesien et dobbeltopgør mod Libyen.
Uruguay: Facundo Pellistri
Pellistri har haft nemmere ved at spille sig ind på Uruguays landshold end på Erik ten Hags mandskab i Manchester. Derfor er det heller ikke overraskende, at den hurtige kantspiller endnu en gang er en del af landsholdstruppen.
Uruguay spiller to testkampe mod Japan og Sydkorea.
Mam glemmer helt Baiily og Telles stadig er United spillere, og Diallo er udlejet, gad vide hvordan han står i forhold til næste sæson.
Mejbri er måske også en mulighed næste sæson på den centrale midtbane
Telles og Bailly skal selvfølgelig sælges i min optik, hvis ikke deres kontrakter alligevel udløber.
Vi er godt nok stærkt repræsenteret i landsholdsregi …
GGMU
Landsholdsmæssigt er der ikke den store overraskelse, jeg er ihvertfald ikke overrasket, vi er ret stærkt besat i forhold Landshold, også er der indda en 3-4 stykker i nu, når ikke de er skadet..
Der er helt sikkert et spændende spillere af dem der er udlejet, som vil have potentiale til spilletid i United næste sæson, Mejbri og Amad Diallo har gjort det rigtig rigtig på deres udlejninger indtil videre, især Diallo har været rigtig rigtig god I Sunderland, så han ville godt kunne bejle til få chancen som breddespiller i næste sæson, Mejbri det samme i mine øjne..
❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤