Hvis de er gode nok, er de gamle nok, siger Erik ten Hag

Alder har ikke betydning for, om du kan starte inde i Champions League-kamp. Derimod handler det om en spillers indstilling og fokus. Det siger Erik ten Hag på pressemødet forud for Uniteds livsvigtige kamp i Istanbul.

– Hvis de er gode nok, er de gamle nok, siger Uniteds manager.

Sådan svarer Erik ten Hag på spørgsmålet, om Kobbie Mainoo er klar til at starte inde på frygtindgydende ‘Rams Park’ i Istanbul, hvor Galatasaray hører hjemme.

Den 18-årige midtbanespiller imponerede stort, da han fik sin første Premier League-start i søndags.

Læs også: Analyse: Mainoo er alt, hvad Erik ten Hag har manglet

Trænerteamet i United er også tilfreds med Mainoos indsats. Men Erik ten Hag maner samtidig til besindighed.

– Vi er meget tilfredse med hans præstation mod Everton, men det er kun én kamp, og du skal gøre det kontinuerligt, siger han.

Derfor handler det for Mainoo om at holde fokus på de rigtige ting.

– Kobbie er så moden, men du er ikke bedre end din sidste kamp. Hold fokus på spillet. Man bliver nødt til at fokusere på sit spil, sin præstation og ramme det rigtige niveau, slutter han af.

 

Previous Article

Seneste rygter: United holder øje med tyskere og endnu et talent fra Benfica

Next Article

Optakt: Skæbnesvanger revanche mod tyrkisk storhold

ANNONCE