Efter 2-2 kampen mod Bournemouth fredag den 20. marts, er der hele tre uger til, at Manchester United igen skal i kamp. Klubben har derfor klargjort en firedags træningslejr til truppen.
Det skriver Manchester Evening News.
Det har tidligere været på tale, at holdet skulle spille en træningskamp, hvor en tur til Saudi Arabien blandt andet var en mulighed. Men nu har man i stedet valgt en træningslejr i perioden 6. – 9. april.
Lejren finder sted i Irland tæt ved storbyen Dublin. Michael Carrick vil ifølge mediet bruge muligheden for en intensiv træningsperiode og en længere periode sammen med sin trup til at forberede sig på slutspurten i Premier League.
Manchester Uniteds næste kamp er på Old Trafford den 13. april, hvor de tager imod Leeds United.




