Johnsen om Maguire: Han har modbevist mig

Ronny Johnsen havde sin tvivl da United købte Harry Maguire. Men den engelske skipper har overbevist ham i løbet af sæsonen.

Ronny Johnsen spillede i United fra 1996-2002. Han vandt Premier League fire gange, og var en vigtig del af truppen i ‘The Treble’-sæsonen i 98/99.

Den norske klippe ved om nogen hvad der skal til for at en centerforsvarer har succes på Old Trafford.

Men da Manchester United i sommers sprængte transferrekorden for en forsvarsspiller, var Johnsen i tvivl.

Han var ikke fuldt ud overbevist af Maguire, der på trods af at have imponeret i Hull og Leicester, endnu ikke havde prøvet sig af på det allerhøjeste niveau i klubfodbold.

Nordmanden synes Maguire så usikker ud i sæsonens første par kampe, men han understreger at Maguire er kommet godt fra det i løbet af sæsonen, særligt med presset fra det tunge prisskilt:

– Det har været en god handel for United, jeg var i tvivl om ham da han kom fra Leicester, men han har overbevist mig.

– Han er kommet ind på holdet og har grebet det. Han er en kaptajn der skaber ro omkring sig. Men han er også blevet bedre af at spille med bedre spillere, det er også den del af det.

Johnsen bemærker også at der har udviklet sig et godt makkerskab mellem Maguire og Victor Lindelöf:

– Det er vigtigt at have et solidt fundament i bagkæden, det giver ro til resten af holdet. Det hjælper når man stoler på hinanden, og holdet ser stærkt ud defensivt nu.

– Jeg tror de to [Maguire og Lindelöf, red.] vil blive bedre sammen for hver kamp. De får tid til at lære hinanden at kende. Som forsvarsspiller er det afgørende at kende hinandens styrker og svagheder, det er sådan man kan vokse sammen til at nå et nyt niveau.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Rob Dawson: United fortsat interesserede i Grealish trods hændelse

Næste artikel

Tidligere United-spiller: Angel Gomes bør overveje ny klub

ANNONCE