Journalist: Pedro skifter til United i denne uge

Sky Sports-journalisten Guillem Balague forventer, at Manchester United lukker en handel for FC Barcelonas Pedro i løbet af denne uge.

Mandag skrev flere engelske medier, at Manchester Uniteds direktør, Ed Woodward, var rejst til Spanien for at forhandle med FC Barcelona om kantspilleren Pedro. Ifølge Sky Sports-journalisten Guillem Balague er en handel meget tæt på. 

– Ed Woodward har været i Barcelona i dag (mandag, red.) for at snakke med klubben, og det, jeg hører, er, at en aftale falder på plads i løbet af denne uge, siger Sky Sports’ ekspert på spansk fodbold Guillem Balague.

– Jeg kan forstå, at der allerede er en aftale på plads mellem United og spilleren, og det eneste, der mangler er, at United lægger de 30 millioner euro på bordet. De forhandler bare om, hvordan de skal betales – i rater eller hele beløbet på én gang. Det er meget tæt på. Jeg ved ikke, om Barcelona vil forsøge en sidste gang og bede Pedro om at blive, men det virker, som om han har besluttet sig, siger journalisten.

28-årige Pedro har været i FC Barcelona siden 2004 og har spillet 319 kampe for den spanske storklub. I de kampe er det blevet til 99 mål.

 

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

- Januzaj skal være mere stabil

Næste artikel

Startopstillingen mod Club Brugge

ANNONCE