Klubben bekræfter skade til Mainoo

Manchester United må undvære 19-årige Kobbie Mainoo i de kommende uger. Det bekræfter Manchester United på sin hjemmeside. Der er dog også positive nyheder fra Carrington.

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Der er både godt og dårligt nyt fra træningsbanen på Carrington frem mod lørdagens opgør mod Brentford.

De negative nyheder omhandler desværre Kobbie Mainoo, der har pådraget sig en muskelskade i kampen mod Aston Villa. Klubben forventer, at han er ude i nogle uger – ligesom tilfældet er med Harry Maguire.

Det 19-årige midtbanetalent var småskadet op til landskampspausen og sad blandt andet over i udekampen mod Porto torsdagen før kampen mod Aston Villa.

Omvendt var både Mazraoui, Garnacho og Amad med i holdets træning torsdag. De tre meldte alle afbud til deres respektive landshold. Mazraoui har fået foretaget en hjerteoperation, Garnacho døjer med knæet, og Amad har været syg.

Medie: Veteranen skal løse Uniteds problem mod Brentford

Ugarte udgik med – hvad der lignede – en skade i Uruguays seneste kamp mod Ecuador natten til onsdag. Manchester United oplyser dog, at han i dag, torsdag, derfor havde en individuel restitutionstræning.

Mason Mount, Tyrell Malacia, Luke Shaw og Leny Yoro er alle fortsat i færd med genoptræning efter deres skader og bliver ikke klar til kampen på Old Trafford lørdag kl. 16.00.

Jeg har genset Uniteds tre åbningskampe under Erik ten Hag – her er, hvad jeg bed mærke i

Forrige artikel

Manchester United topper liste over skader, og det koster klubben dyrt

Næste artikel

Thomas Frank forsvarer Erik ten Hag: »Det er utroligt«

ANNONCE