Den amerikanske milliardær Leon Cooperman har købt 929,078 aktier for en markedsværdi svarende til cirka 17 mio. dollars (ca. 116 mio. kr. red.), oplyser flere medier.
Coopermans aktiekøb har fået klubbens aktieværdi på det amerikanske marked til at stige til det højeste i fjorten dage, og der spekuleres i, at timingen i købet skyldes, at Cooperman forventer en stor stigning i Manchester Uniteds aktier inden for kort tid. Disse spekulationer giver rygterne om Sir Jim Ratcliffes snarlige indtræden i Manchester United nyt liv.
Selvom det kan lyde som et højt antal aktier, så er knap en million aktier ikke meget i det store billede, da der er 163 mio. udestående aktier i klubben i følge Forbes.
Leon Cooperman anses som en af væsentligste finansmænd i USA igennem flere årtier. Han var en del af Goldman, Sachs & Co. i 25 år indtil 1991, hvor han dagen efter sin afsked stiftede investeringsselskabet Omega Advisors, som han stadig ejer.