Kom til Old Trafford med OldTrafford.dk

OldTrafford.dk er glade for at kunne præsentere rejsebureauet Travel2Football som samarbejdspartner på Danmarks største Manchester United-hjemmeside….

OldTrafford.dk er glade for at kunne præsentere rejsebureauet Travel2Football som samarbejdspartner på Danmarks største Manchester United-hjemmeside.

Efter et par år uden en samarbejdspartner, så kan OldTrafford.dk igen hjælpe danske Manchester United-fans med at komme i “Drømmenes teater”, som Sir Bobby Charlton døbte det.

Travel2Football råder over mindst 30 billetter til hver eneste Manchester United-hjemmekamp, hvad enten det er i Premier League, Champions League eller FA Cup, hvilket gør Travel2Football til en ideel samarbejdspartner med OldTrafford.dk.

“Vi håber, at vi med det nye samarbejde med OldTrafford.dk vil se en voksende interesse for rejser til Manchester og til Englands bedste hold,” siger Michael Lehmann fra Travel2Football.

Ideen bag Travel2football er at producere pakker så
billigt som muligt, og rejseudbyderen har derfor fravalgt at inkludere flyrejse, fordi det er langt billigere for den enkelte at booke fly direkte hos en af de mange lavpris-flyselskaber.

Samarbejdet mellem OldTrafford.dk og Travel2Football begynder formelt til sommer, når programmet for 07/08 sæsonen er fastlagt.

Udover at sælge enkeltrejser til Manchester Uniteds kampe, så betyder samarbejdet også, at vi kan lave en gruppetur for OldTrafford.dks læsere i løbet af sæsonen.

Michael Lehmann fra Travel2Football udtaler:

“Tanken med samarbejdet er, at brugere på OldTrafford.dk måske kan finde sammen på den samme tur til Manchester og have mulighed for at bestille turen direkte hos OldTrafford.dk. Vi vil sammen forsøge at tilbyde et par gruppeture til Manchester i løbet af sæsonen, ligesom der vil komme ekstra gode tilbud på kampe i Carling Cup og FA Cup, for de der kan rejse med kort varsel.”

Casper Heiselberg fra OldTrafford.dk udtaler:

“Travel2Football er den ideelle samarbejdspartner for OldTrafford.dk med deres ekspertise i salg af rejser til Manchester. Det elektroniske koncept sikrer supporteren nogle af markedets billigste priser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi glæder os til at gå i gang.”

Travel2Football sender i denne sæson ca. 3500 fodboldfans til kampe rundt om i Europa og kører på 3. sæson.

Udover OldTrafford.dk, så har Travel2football også Tipsbladet og Arsenals fanklub som samarbejdspartnerne.

Forrige artikel

Calderon har ikke givet op

Næste artikel

Fergie: Glem The Treble

ANNONCE