Han er blevet omtalt som den oplagte afløser for Luke Shaw, når han en dag ikke længere skal være førstevalget på Uniteds venstreback. Han er kun 17 år, men United-fans kan måske allerede få en smagsprøve på, hvad han indeholder, når Liverpool gæster Old Trafford søndag kl. 16:30.
Harry Amass er nemlig udtaget til kampen. Det er første gang, at den 17-årige back er med i førsteholdets trup.
Amass har været en del af førsteholdets træninger, så udtagelsen kommer ikke ud af den blå luft. Han var heller ikke med, da U18-holdet lørdag smadrede Liverpools ditto med 9-1.
Erik ten Hag har ikke mange muligheder i bagkæden til opgøret, da både Lisandro Martínez, Jonny Evans, Victor Lindelöf, Raphaël Varane, Luke Shaw og Tyrell Malacia er på skadeslisten.
Harry Amass er for nyligt fyldt 17 år, og i den forbindelse underskrev han sin første professionelle kontrakt med klubben.
CarringDONG – Spiller Luke Shaws afløser allerede i Manchester United?