LVG: Her kan vi forbedre os

Manageren mener, at spillerne skal forbedre deres sidste touch. Dette skal meget gerne ske i kampen mod QPR.

Den ubesejrede stime blev brudt på værst tænkelige måde, da Southampton sejrede på Old Trafford. Under denne kamp blev modstandernes målmand ikke testet nok, men dette skal ændres i den kommende kamp mod QPR.

– I kan jo alle se, at vi ikke har skabt mange chancer i de sidste tre kampe, men før det spillede vi mod Tottenham og brændte 6 store chancer med det samme system, som vi spiller nu. Det kommer selvfølgelig også altid an på modstanderne, men når det er sagt, så har den sidste fase i vores angrebsspil ikke været god nok i de seneste kampe, siger Van Gaal til MUTV.

Manageren vil have tempo og fokus på den afgørende aflevering

Louis van Gaal skjuler ikke, at han ønsker mere fart i holdet, dette kan man se på de spillere, som han har prøvet at spille med i de seneste kampe.

– Fart er altafgørende. Moderne fodbold kræver højt tempo, derfor spiller jeg med Di Maria og Wilson, da de kan bidrage med det. Når det er sagt, så er det sidste touch ligeledes meget vigtig. Vi bliver nødt til at forbedre dette element i vores spil. Vi kunne selvfølgelig forsøge den sidste aflevering i høj fart, men det er risikofyldt.

-Det handler om at lave den rigtige aflevering på det rigtige tidspunkt, og så selvfølgelig score mål.

Om vi ser større kvalitet i de elemteter Van Gaal nævner, kan ses i morgen mod QPR. Der er Kickoff klokken 16.00.

Forrige artikel

Shaw: Svært at fatte Uniteds størrelse

Næste artikel

Optakt: Queens Park Rangers – Manchester United

ANNONCE