Manchester United om Greenwoods hjemsendelse: Skuffende

Repræsentanter fra den nordengelske klub har udtrykt deres skuffelse over Mason Greenwood, som brød corona-reglerne og dermed blev sendt hjem fra hans første landsholdsudtagelse.

Den nordengelske klub har i en bekendtgørelse til Manchester Evening News givet udtryk for deres skuffelse over Mason Greenwood, som sammen med Phil Foden brød corona-reglerne under landsholdsamlingen.

– Manchester United samarbejder med FA og er skuffet over Mason Greenwods handlinger, udtaler klubben ifølge MEN.

Manchester City, hvor Phil Foden slår sine folder, har været noget hårdere i retorikken. Her kalder de Fodens handlinger for totalt upassende og langt under den standard, som der forventes af en City-spiller.

Der er endnu ikke taget stilling til, om Greenwood eller Foden skal i karantæne ovenpå fadæsen, men da Island ikke ligger under for rejserestriktioner, kan det virke usandsynligt. Det er desuden Greenwoods første landsholdsudtagelse til A-landsholdet.

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Mason Greenwood bryder coronaregler og misser landskamp mod Danmark

Næste artikel

Greenwood undskylder for brud på COVID-19 protokol

ANNONCE