Manchester United videre trods De Gea-drop

De røde djævle er efter en intens fight videre til fjerde runde af FA Cup’en efter en 3-1 sejr over Everton.

Manchester United mødte fredag aften Everton i FA Cup’ens tredje runde og det var med en første halvleg, der blev spillet i et hæsblæsende tempo og efter kun fire brød Marcus Rashford igennem i venstre side af feltet og lagt bolden på skrå udenfor Pickfords rækkevidde, så en glidende Antony kunne bringe Manchester United foran 1-0.

United spillede hurtigt og med risiko og kort efter smækkede Damarai Gray bolden på stolpen og David de Gea var heldig med sin berøring,  der sendte bolden til hjørne og ikke i mål. Heldig var han ikke kort efter, hvor bolden efter noget pingpong havnede hos Neal Maupey, der fik lagt bolden på tværs og på mystisk vis også igennem De Geas ben, hvorfra Conor Coady skubbede bolden det sidste stykke ind over stregen.

United spillede videre i højt tempo og var ved flere lejligheder tæt på, men hele tiden med Everton lurende på kontra. Bl.a. havde Christian Eriksen et nærgående forsøg og Marcus Rashford viste stor spillelyst, men første halvleg sluttede 1-1.

Anden halvleg startede med en uheldig skade til gæsternes Iwobi, som måtte bæres af banen efter en tackling fra Malacia. Kort efter blev kampen genoptaget og en lang bold fra Eriksen blev spillet ud til Rashford på venstrekanten, der med det samme driblede sig til baglinjen, hvorfra han smækkede den ind foran mål, hvor Conor Coady lavede selvmål.

Hvor første halvleg var hektisk, var anden halvleg væsentlig mere rodet med flere frispark, hvor United fans må have holdt vejret, hver gang Rashford blev sparket ned.

Med små tyve minutter igen troede hele Old Trafford, at Everton havde udlignet i en situation, hvor United forsvaret var lidt heldige med af Gray var i offside i opspillet.

Uden meget spil på midten banen fortsatte kampen som rodet uden, at nogen af holdene kom til store chancer. Dog var Gray i overtiden i en god portion, men heldigvis for hjemmeholdet blev det en svag afslutning, som ikke voldte De Gea nogen problemer.

United fik afholdt Everton fra yderligere chancer og i de absolut døende minutter blev Alejandro Garnacho spillet fri og væltet kort før mål og straffe, som Marcus Rashford stensikker satte ind bag Pickford.

United er dermed videre til næste runde i FA cup’en.

Karakterbogen er klar inden længe.

 

 

 

Forrige artikel

Rashford kåret til månedens spiller – Stem på din månedens spiller i artiklen

Næste artikel

Karakterbogen: Vilde Rashford

ANNONCE