Mata: Næste år slås vi med om pokaler

Manchester Uniteds nye stjernespiller er overbevist om, at de kriseramte mestre rejser sig i næste sæson.

Skuffende exits fra FA Cuppen og Capital One Cuppen, en katastrofekamp mod Olympiakos i Champions League og en øjeblikkelig sjetteplads i Premier League. 

Problemerne har hobet sig op for Manchester United i denne sæson, efter holdet i sommer fik ny manager. Men de forsvarende mestre skal nok rejse sig igen, lyder det fra klubbens seneste indkøb. 

– Jeg tror, at Manchester United altid vil kæmpe med om titlen. Vi var ikke gode nok til at vinde tidligt i denne sæson, men jeg tror, at vi i næste sæson og de kommende år vil slås med om alle titlerne, siger Juan Mata til The Sun. 

– Sådan skal det være, og hvad de (United, red.) altid har gjort. Når man står på den anden side, betragter man Manchester United som en af verdens største klubber, fortsætter den 25-årige spanier. 

United gæster West Bromwich på lørdag. 

Forrige artikel

Carvalho smigret over United-interesse

Næste artikel

United er ikke bedre!

ANNONCE