Da Manchester United havde ryggen mod muren efter Alexandre Lacazettes 4-2-scoring i gårsdagens sindssyge opgør mod Lyon, havde Amorim smidt en lille ændring ind i taktikken.
Harry Maguire skulle op og spille en god, gammeldags 9’er.
Og det gik omend endnu bedre, end Amorim kunne have ønsket sig. Efter to hurtige scoringer af først Bruno Fernandes på straffe og kort derefter på en teknisk genialitet af Kobbie Mainoo, gik der ikke mere end et minut eller to, før Casemiro fandt Harry Maguire ved bagerste stolpe…
… og ja, you know the rest.
LÆS OGSÅ: Resumé: United i semifinalen efter vanvidsopgør
Manden, som fuldendte comebacket til allersidst blev sat foran mikrofonerne efter kampen for at forklare, hvad i alverden der skete de sidste par minutter af kampen.
»At komme bagud 4-2 i forlænget spilletid en mand i overtal er ikke godt nok. Vi blev for åbne. Men vi fortsatte arbejdet viste fantastisk holdånd. Og det er det her, som stadionet kan,« sagde Maguire ifølge BBC.
En fantastisk følelse
Og hvordan føles det så at være matchvinder i et af de vildere comebacks i nyere Manchester United-historie, Harry?
»Deres fjerde mål var lidt af en mavepuster. Heldigvis fik vi chancer nok til at vende kampen på hovedet. Chancen faldt til mig, heldigvis scorede jeg, og dét var en fantastisk følelse.«
»Det var naturligvis en fantastisk kamp. Vi arbejdede knaldhårdt derinde,« siger 5-4-målscoreren.