Medie: RvP i spil til Sunderland-kampen

Robin van Persie gør måske comeback mod Sunderland på lørdag. Det skriver Goal.com.

Ryan Giggs kan måske råde over Robin van Persie, når Manchester United på lørdag tager mod Sunderland. 

Det skriver Goal.com, der erfarer, at den 30-årige hollænder har gjort så meget fremskridt, siden han vendte tilbage til fuld træning sidste fredag, at han måske når at blive klar. 

Van Persie har ikke været i aktion siden 3-0-sejren over Olympiakos tilbage i marts. Her var han en af de bærende kræfter, der sikrede United avancement i Champions League. 

Den tidligere Arsenal-spiller er sæsonen igennem blevet rygtet væk fra Old Trafford til sommer. 

Van Persie skulle således have haft det svært med den nu forhenværende manager David Moyes. 

Det er imidlertid en kendt sag, at van Persie har et godt forhold til Louis van Gaal, der lige nu er favorit til at overtage managersædet i Manchester United. 

Forrige artikel

Blackburn vil beholde Keane

Næste artikel

Trailer: Se Eric Cantona som cowboy

ANNONCE