Jadon Sancho har ikke opgivet håbet om at trække den røde United-trøje over hovedet igen. Men det kræver en udskiftning på manager-posten. Sådan lyder det fra avisen I.
Ifølge avisen er forholdet mellem Erik ten Hag og Sancho så dårligt, at det ikke kan genopbygges. Hvis Sancho skal kickstarte sin United-karriere, bliver det derfor ikke under den nuværende manager.
Erik ten Hags usikre fremtid har derfor fået Jadon Sancho til at genoverveje fremtiden. Den forventede ankomst af Jason Wilcox som teknisk direktør er efter sigende også tiltalende for den 24-årige offensivspiller. De kender hinanden fra deres fælles fortid i Manchester Citys ungdomsafdeling.
Da Manchester United på nuværede tidspunkt planlægger næste sæson ud fra en formodning om, at Erik ten Hag fortsat er manager, er det mest sandsynlige scenarie dog, at Sancho definitivt forlader klubben.
Borussia Dortmund har ikke fået indskrevet en købsoption i den nuværende lejeaftale, der udløber d. 30. juni i år. Jadon Sanchos kontrakt med Manchester United udløber i sommeren 2026.
Hmm ser gerne Sancho få en ny chance i United, der er uforløst potentiale i knægten og hvorfor ikke forsøge at få lidt afkast for den store investering.
EtH er forhåbentligt væk når sæsonen slutter, så er vejen åben for et comeback.
Forøvrigt burde Greenwood også have en ny chance, nu har han sonet nok.
Mon ikke den unge mand lige skulle afvente først, og se om en ny træner i Manchester United mon er endnu en af slagsen som forventer at du leverer en indsats til træning?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan eliteklubberne ville have forholdt sig, var de i vores situation. De klubber vi stræber efter at kunne konkurrere med.
Det virker helt åbenlyst for mig at Guardiola, Klopp, ja tag bare Arteta med, ville været gået i en stor bue uden om Jadon Sancho. En spiller med tvivlsom arbejdsmoral. Og som øjensynligt har problemer med at indordne sig, for sit holds bedste. Tror ikke nogen af eliteklubberne ville røre ham med en ildtang. Det er ikke hvad de har brug for.
Hvis vi vil flytte os væk fra at være så dysfunktionel en fodboldklub, så er vi nødt til at begynde at træffe beslutninger der er lige så hensigtsmæssige som de beslutninger eliteklubberne træffer. Ikke mindst når det handler om hvad det egentlig er for noget personale vi ønsker at have til at arbejde for vores klub.
Kunne ikke være mere enig Christian. Og lad os lige huske at Sancho bliver solgt af netop Guardiola. Mon ikke han så nogen tidlige tendenser, som vi fik lov til at betale en god slat penge for at se live?
Tja i har da en valid pointe vedr Sancho, men at sige eliteklubber går udenom ham i en stor bue er strække pointen lige langt nok…
Guardiolas City og Artetas Arsenal er begge ude af Champions League nu, modsat Dortmund som vel også er en eliteklub… Sancho blomstrede jo i Dortmund og er tilbage på leje med relativ succes.
Jeg ser stadig en fremtid for Sancho i United, men selvfølgelig kræver det en 100% indsats både på træningsbanen og i kamp….ellers er det ligegyldigt.
Det er da lidt et mysterie at han kan spille på den måde i Dortmund, efter det vi har set i 2,5 år i Manchester United. Under skiftende trænere. Skal ikke gøre mig klog på hvad det handler om.
Men jeg holder nu fast i min fornemmelse af at de veldrevne klubber i England ville holde sig langt væk fra Sancho. Han har gjort sig til flot repræsentant for drama og uro. Ikke ofte kan pressen så levende følge en spillers interne stridigheder.
Tror desværre, som så ofte før, at vi får utrolig svært ved at få ham afsat. Måske Chelsea kunne bide på? Eller Dortmund?
Stærkt spottet. Du har da fuldstændig ret Mathias. Det var da Guardiola som solgte Sancho. Der kan man bare se.
Det er selvfølgelig frygtelig kedeligt at være enig. Men må sige; du havde et indlæg tidligere på ugen om Erik Ten Haag og det med at vi nok er på vej til at lave en “klassisk United”. Og med henvisning til Klopp og Arteta og den tålmodighed de har nydt gavn af at deres klubber gav dem. Kombineret med et velfungerende setup omkring dem.
Vil bare sige at det var et stærkt indspark og en fornuftig stemme i debatten. Efter min mening.
Fedt med noget tiltrængt debat herinde, det håber jeg på vil fortsætte.
Men en kommentar til jeres pointe vedr Guardiolas salg af Sancho kunne være, Jovist, men Guardiola solgte jo også en vis Cole Palmer til Chelsea…Premier Leagues mest formstærke spiller pt, og Uniteds onde ånd forleden.
Så syntes ikke helt den pointe holder vand, spillere er også mennesker med forskellige behov, herunder tillidsfulde relationer til deres træner og nogle spillere trives bare ikke uden disse relationer, der kan selvfølgelig sagtens være problemer med f.eks indstillingen til træning og primadonna nykker alligevel.
Just saying😊
Og selvfølgelig har du ret Thomas. Relationer er forskellige. Man kan ikke med alle. Og det er selvfølgelig mere komplekst end som så. Det er selvsagt.
Men der tegner sig jo nu engang et billede af en karakterstøbning, skulle jeg mene.
Den med Cole Palmer. Der vil jeg sige at det så må være undtagelsen der bekræfter reglen😄 Der virker til at være krummer i den dreng. Han kan blive en stor spiller i Premier League. City satsede da også lidt på ham, gjorde de ikke? Måske analysen simpelthen har været at de har så mange fantastiske spillere at de ikke kunne give ham den spilletid hans talent berettiger til.
Tja ifølge Guardiola var det et bevidst valg, forstået på den måde at den spilletid Palmer måske burde have haft i forhold til hans åbenlyse talent istedet gik til Foden og så giver det jo mening at sælge Palmer videre og lade ham udvikle sig sig andetsteds, det er en god Gaffer der træffer sådanne valg, og et bevis på at City har uhyggeligt meget talent at vælge imellem når der ikke er plads til Cole Palmer…og godt set af Guardiola med tanke på Phil Fodens udvikling.
Men derfra og så til at spekulere i om Sancho allerede dengang udviste en tvivlsom attitude som Guardiola spottede og derfor fravalgte Sancho er ren spekulation i min optik, jeg har ihvertfald ikke hørt om det før.
Måske er historien om Sancho bare mere sammenlignelig med Cole Palmer situation når det kommer til stykket .
Men igen fedt med debat især når der er uenighed at spore, love it😉👍
Tak Christian – godt at høre jeg ikke er helt alene i den holdning!
Det er klart at virkeligheden nok er lidt mere kompleks end det sættes op. Debatter bliver gerne lidt farvet, ofte med henblik på at understrege afsenders pointe – skyldig 😉
Så selvfølgelig er der også noget med relationer, venskaber og hvorledes man falder til. Når det er sagt så synes jeg at EtH flere gange har givet udtryk for en klar præference i høj arbejdsrate og -intensitet, hvorfor vi ofte har set genvalg til en spiller som Antony der ikke har lykkedes med meget andet end selv samme karakteristika. Hvis målet er et genpres højt på banen så står Sancho bare ikke forrest i køen, hvor han omvendt i Dortmund, med en lav baglinje, vil være mere i stand til at spille efter trænerens idealer og have succes. Selvfølgelig vil en teknisk stærk spiller som ham kunne præstere godt indenfor taktiske rammer der passer ham, men det er i min optik ikke ensbetydende med at han vil have succes i United, selv under forudsætning af gode relationer med træneren 😊
Det var en lidt længere argumentering for at en spillers succes andetsteds ikke betyder at han vil være en succes i United – det har vi desværre set flere eksempler på i United i nyere tid…
Jeg siger ikke at Sancho med sikkerhed vil være en succes i United under en anden træner end EtH.
Jeg advokere for at give Sancho en chance til, istedet for som sædvanligt en i “klassisk United” at tage et kæmpe tab ved et evt salg….hvis altså EtH er fortid til sommer som jo tilsyneladende ef en forudsætning på et evt Sancho comeback….
Men Christian og Mathias
Hvad er jeres “take” på de fem evt nye træner kandidater der oplistes i den nye artikel idag….
Kunne være interessant at læse jeres meninger herom…