Mens du sov: Sabitzer præsenteret i United

Østrigske Marcel Sabitzer skifter til Manchester United på en lejeaftale sæsonen ud. Det bekræfter klubben.

Efter flere timers papirarbejde og et lægetjek lykkedes det Manchester United natten til onsdag at færdiggøre en handel med Bayern München og Marcel Sabitzer.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside onsdag nat.

Den østrigske midtbanespiller, der skifter til de røde djævle på en lejeaftale for resten af sæsonen, var ikke i tvivl, da han blev præsenteret for muligheden for et skifte til Old Trafford.

– I livet må man nogle gange tage hurtige og vigtige beslutninger. Fra det øjeblik hvor jeg hørte om denne mulighed, vidste jeg, at det er den rette for mig. Jeg er en konkurrencepræget spiller. Jeg ønsker at vinde og hjælpe klubben med at indfri sine mål i denne sæson.

– Jeg føler, at jeg er på toppen som spiller, og at jeg kan bidrage med en masse erfaring og energi til holdet. Jeg er spændt på at komme i gang med mine nye holdkammerater og manager og for at vise mine kvaliteter til Manchester Uniteds fans, siger Sabitzer til klubbens hjemmeside.

Også klubbens fodbolddirektør John Murtough er begejstret for transferen.

– Marcel [Sabitzer] er en spiller, vi har fulgt over længere tid. Muligheden opstod hurtigt, og vi vidste, at han har kvaliteten og karakteren til at gøre en forskel. Han giver truppen noget mere kvalitet og omklædningsrummet noget erfaring, lyder det fra John Murtough til Manchester Uniteds hjemmeside.

I løbet af tirsdagen spekulerede flere medier og journalister i, hvorvidt aftalen inkluderer en købsoption. Det fremgår dog ikke af klubbens pressemeddelelse om transferen.

28-årige Marcel Sabitzer kom til Bayern München i sommeren 2021. Han har spillet 24 kampe for de tyske mestre i denne sæson, hvoraf 11 har været fra start. Siden nytår er det kun blevet til en enkelt indskiftning i tre kampe.

7 kommentarer
  1. Helt enig med Mads og Martin

    Med tanke på hvor længe Eriksen åbenbart er ude og hvor stort et hul det efterlader centralt, er denne tilføjelse godt set.

    GGMU

  2. Åbenlyst at ETG har fået sin vilje og udpeget en erstatning for Eriksen, ligner en spiller der kan gå direkte ind og have indflydelse på spillet, både defensivt og offensivt.

  3. Tænker også at Sabitzers udtalelser: “Fra det øjeblik, jeg hørte om denne mulighed, vidste jeg, at den var den rigtige for mig. …. Jeg føler, at jeg er på mit højeste som spiller, og at jeg kan bidrage med en masse erfaring og energi til truppen”
    det siger vel noget om hans ambitioner – at han ikke bare er i klubben for at være på bænken, men for at spille fodbold! Håber at det bliver den spiller som som brændte midtbanen af i RB Leipzig vi har hentet 😃
    #GGMU

  4. Rigtig god signing, især her lige efter nyheden om Eriksens kedelige skade! Han kan selvfølgelig ikke udfylde Eriksens rolle fuldstændigt, men han kommer også med ting som Eriksen manglede ud på! Så i min mening en mega fed signing at få i hus! GGMU👹🔱👑

  5. Enig med det er en god søgning, og hvor er dog ked af det Eriksen’s vegne, håber ham det bedste og god bedring. Men jeg er ekstremt stolt af at se, at vi er ved at være tilbage igen, handler hurtigt ind og giver ETH det han vil have. Glæder mig til at følge det nye kapitel i vores dejlige historie!!

    Let the new era begin! 😍

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Bernard udlejes til Portsmouth

Næste artikel

Tuanzebe sendes på lejeophold i Stoke

ANNONCE