Mini-Ferguson lejer angriber

En ting er helt sikkert, når en klub ansætter Darren Ferguson som manager: De får gode kontakter i Manchester United. Darren Ferguson benytter sig ofte af…

En ting er helt sikkert, når en klub ansætter Darren Ferguson som manager: De får gode kontakter i Manchester United.

Darren Ferguson benytter sig ofte af, at farmand Alex styrer Manchester United, til at leje unge djævletalenter. Nu gør han det igen, da angriberen Joshua King spiller for Championship-klubben indtil 14. november.

18-årige King fik debut på Uniteds førstehold i sidste sæson mod Wolves i Liga Cuppen, men siden har han måttet nøjes med masser af reserveholdsfodbold. Her har han konstant markeret sig som en af profilerne.

Derfor er det nu tid for King til at få hår på brystet i The Championship. Han er den anden United-spiller, som Preston lejer op til denne sæson, da også Matty James i forvejen befinder sig i klubben.

Forrige artikel

Diouf udlånes til Rovers

Næste artikel

Ferguson holder øje med Özil

ANNONCE