Mourinho: Vi er et nyt hold

Manageren var tilfreds efter sejren over Leicester City.

Det blev den forventede sejr over Leicester City, men den var hårdt tilkæmpet mod et kompakt Leicester-hold, der tydeligvis var kommet for at hente en uafgjort på Old Trafford. José Mourinho sagde efter kampen følgende:

– Vi er et andet hold i år. Sidste år missede vi også et straffe mod Bournemouth, hvor spillerne reagerede skidt efterfølgende, men i år tacklede vi situationen rigtig godt. Jeg er meget positiv efter den start, vi har fået på sæsonen, sagde Mourinho efter kampen til MUTV.

– Jeg er glad for spillerne, der kom ind og gjorde en forskel. Selv en spiller som Herrera, der ikke spillede, sad på bænken og levede sig med i kampen. Det er sådan mentaliteten er i truppen lige nu, og det er fantastisk. 

Manchester United skal først i aktion igen om 14 dage på udebane mod Stoke City. Nu venter landsholdspausen, hvor de mange af spillerne skal i aktion for deres respektive lande. 

Læs mere om:

Forrige artikel

United dominerede på Old Trafford og fortsætter sejrsstimen

Næste artikel

Pogba og Rashford: Det lignede en af de dage

ANNONCE