Mourinho: VM-triumf kan kun være godt for Pogba

Manchester United-manager Jose Mourinho glæder sig over, at Paul Pogba var med til at vinde VM med Frankrig, og roser midtbanespilleren for sine præstationer i knockout-kampene.

Manchester United er rejst til USA på pre-season, og onsdag aften holdt manager Jose Mourinho sit første pressemøde. Én af de store United-historier i den netop afsluttede VM-slutrunde var Paul Pogba, der spillede en stor rolle i Frankrigs VM-titel, og Mourinho er glad på sin midtbaneprofils vegne.

– At vinde VM kan kun være en positiv ting. Det er svært at sige, at det vil være dårligt for en spiller at vinde VM. Det er kun positivt, utroligt, fantastisk. Så mange gode spillere har aldrig haft muligheden for at være verdensmester, eller de kunne ikke hjælpe deres hold nok. At være verdensmester er fantastisk, siger Jose Mourinho på pressemødet.

– Det er et ungt hold, og de kan spille sammen i flere år endnu, så fremtiden for ham og Frankrig som en del af den gruppe af spillere er fantastisk. Jeg håber, at han forstår, hvorfor han var virkelig god. Det er pointen omkring hans præstationsniveau og hans bidrag til et vindende hold. Særligt i den anden del af turneringen, semifinalen og finalen var han virkelig god, lyder det fra manageren.

På grund af VM-slutrunden kommer Pogba – såvel som flere af de andre United-spillere, der nåede langt i turneringen – ikke med til USA, og det er stadig tvivlsomt, om de kommer til at være i spil til, når Premier League starter om få uger.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Fabio da Silva skifter til Nantes

Næste artikel

Mourinho er bekymret

ANNONCE