Moyes nomineret til Månedens Manager

Lidt bizart med de seneste resultater in mente er David Moyes blevet nomineret til Månedens Manager i Premier League i december.

Hver måned kårer Premier League en Månedens Manager, og David Moyes er nomineret for sit holds resultater i december. Det virker måske lidt mærkeligt, når man tænker på, at United lige har tabt tre kampe i træk for første gang siden 2001, men grænsen skærer altså knivskarpt mellem december og januar.

Derfor skal man kigge på United syv kampe i december, som startede med en uafgjort mod Tottenham, dernæst fortsatte kummerligt med to nederlag til Everton og Newcastle, men sluttede glimrende med fire sejre. Det bringer Moyes og United op til 13 point, og derfor er han blandt de fire nominerede.

Listen tæller desuden José Mourinho fra Chelsea, Manchester Citys Manuel Pellegrini og Evertons Roberto Martinez. Sikkert er det desuden, at vinder bliver en, der ikke har vundet i denne sæson, da ingen af fire tidligere vindere er nominerede. 

Samtidig er de nominerede til Månedens Spiller blevet annonceret, og her finder vi ingen United-spillere. Den fem mand lange liste udgøres til gengæld af Luis Suarez, Theo Walcott, Ross Barkley og City-trioen Yaya Toure, Alvaro Negredo og Vincent Kompany.

Forrige artikel

Laudrup forventer sultent Manchester United-hold

Næste artikel

Ex-stjerne: Moyes begyndelsen på enden

ANNONCE