Murphy-statue kommer til maj

En statue af Jimmy Murphy kommer til at stå uden for Old Trafford fra og med maj 2023.

En statue af Manchester United-legenden Jimmy Murphy bliver præsenteret foran Old Trafford d. 3. maj 2023 – 65 år efter, at han førte United til en FA Cup finale på Wembley.

Planen om at opføre en statue blev fremført allerede tilbage i maj 2021. Collette Roche, COO i Manchester United, sagde følgende:

– Jimmy Murphy er en af de vigtigste figurer i klubbens historie. (…) Han ledte os af den mørkeste periode af vores historie.

– I de forfærdelige dage efter München-tragedien var det Jimmy, som holdt klubben sammen og byggede et hold, som nåede FA Cup-finalen.

Jimmy Murphy, som også har været landstræner for Wales, spillede en stor rolle som træner og sidenhen som assistenstræner for Matt Busby mellem 1946 og 1971. Han har derfor haft stor betydning for udviklingen af “The Busby Babes”, og var afgørende for klubbens genoprejsning efter tragedien i München.

Forrige artikel

Ten Hag tror på Maguire

Næste artikel

Schweinsteiger: Jeg kalder ham for "hjernen"

ANNONCE