Antonio Valencia og Ashley Young har været ustoppelige den sidste måneds tid. Nu får United en tredje streng at spille på netop som mesterskabskampen går ind i sin afgørende fase.
“Nani har trænet igennem hele ugen, og han bliver uden tvivl en værdifuld mand at få tilbage. Vi har brug for en stærk trup i denne fase af sæsonen, og Nanis comeback giver mig mulighed for at rotere i de næste tre kampe,” sagde Ferguson på fredagens pressemøde.
Mens Nani altså er klar af sin fodskade, er både Michael Owen og Anderson fortsat ukampdygtige.