Neville savner julefrokosterne

Det er ikke kun følelsen af at gå ind til de store kampe som Gary Neville savner, det er i lige så høj grad spillernes traditionelle julefrokoster han savner.

I sidste uge kunne vi se video og billeder fra da United-spillerne gav den gas til deres traditionelle julefrokost. Den stod på gangnam-style, karaoke og meget mere.

Det er fester som disse Gary Neville savner, efter han har lagt støvlerne på hylden og i stedet er blevet kommentator og assistent for det engelske landshold. Det skriver han i dag i sin ugentlige klumme i Daily Mail.

– Jeg har ikke savnet fodbold før denne uge, da jeg så videoklip af Kagawa og van Persie til Uniteds julefest. Der er en helt speciel atmosfære til disse fester, og de er enormt vigtige for fællesskabet og sammenholdet.

– Jeg ved godt at de fleste klubber og managers er urolige og skeptiske, da der er telefoner og kameraer over det hele. Og selv de mindste detaljer kan skabe problemer for klubberne, men det er altså vigtigt at huske at styrke moralen på holdet, siger Gary Neville.

I år har blandt andet Reading og Q.P.R. valgt at aflyse spillernes julefrokost, af frygt for uheldige episoder som medierne senere vil blæse op.

Julefrokost vigtig i Treble-sæsonen

Gary Neville afslører desuden, at den julefrokost som spillerne holdt i den fantastiske treble-sæson i 1998/98, var en af grundene til det glimrende sammenhold der løftede holdet til de tre titler.

– Mange ser på FA Cup-kampen mod Arsenal, eller vores comeback mod Juventus som de vigtigste datoer i den sæson. Men ingen på holdet vil undervurdere vigtigheden af den 21. december, datoen for julefrokosten den gang.

Neville fortæller blandt andet, at den altid smilende bomber fra 99-holdet Dwight Yorke blandt andet balancerede rundt med 25 drinks på et bræt på hovedet, og serverede for hele holdet.

_ Hvis jeg kunne få 15 dage tilbage af mit liv, så ville mange af dem have været på pubben, hvor jeg sang med mine holdkammerater. Det er se sig rundt og se folk som Ole Gunnar Solskjær eller Jaap Stam synge United-sange på en traditionel United-pub, det var en stor oplevelse, skriver Neville i sin klumme.

Forrige artikel

23. dec.: Vind Manchester United t-shirts

Næste artikel

Fergie opmærksom på Michu

ANNONCE