Onana: »Vi skylder fansene en sejr i finalen«

Manchester Uniteds målmand, André Onana, vil gerne takke klubbens fans for deres evige støtte ved at vinde FA Cup-trofæet.

Foto: Getty Images/Ash Donelon

De Røde Djævle møder Manchester City i finalen på Wembley på lørdag, og Onana håber at kunne revanchere sidste års nederlag til samme modstander. Sejren er også vigtig for at sikre europæisk deltagelse i næste sæson.

Efter at have sejret 2-0 mod Brighton i weekenden, retter André Onana blikket mod sin første store finale for United.

– Det var en fantastisk sejr. Et godt øjeblik, udtalte han til MUTV efter kampen mod Brighton.

– Vi skal fortsætte med at arbejde hårdt og kæmpe. Nu har vi en vigtig kamp forude. For klubben, fansene, mig selv og holdkammeraterne. En stor finale, som vi tænker meget på nu.

Onana ser positivt på finalen med tilbagekomsten af flere skadede spillere.

– De er meget vigtige spillere for os, og vi er glade for at se dem tilbage på banen. Flere spillere er også begyndt at træne igen, så forhåbentlig er vi alle sammen på Wembley på lørdag. Vi har brug for alle, både spillere og fans, for det bliver en svær kamp.

Sejren i FA Cuppen vil være den perfekte afslutning på en svær sæson, mener Onana.

– Det har været en svær sæson for både os og fansene, siger han.

– Vi skylder dem en sejr, for de rejser langt for at støtte os. De er altid bag os, også når vi er bagud. Vi kan kun takke dem for al deres støtte i år.

– For mig personligt var det svært i starten, men de bakkede mig op, så jeg er dem meget taknemmelig. Lad os afslutte sæsonen på Wembley på lørdag. Vi kæmper til det sidste.

FA Cup finalen spilles på Wembley lørdag kl. 16 (dansk tid).

Forrige artikel

BBC: Garnachos mål kåret som "Goal of the Season"

Næste artikel

Tirsdagens rygter

ANNONCE