Optakt: Den gode sæsonstart skal forlænges på sydkysten

I morgen eftermiddag tager Manchester United til sydkysten for at møde Southampton. Læs vores optakt til kampen her.

De cirka 75.000 fans, der var så heldige at befinde sig på Old Trafford i lørdags fik præcis det, de havde håbet: en uforglemmelig oplevelse og en magtdemonstration mod Leeds United, da man slog dem med 5-1.

Søndag eftermiddag gælder det så Southampton, hvor Ole Gunnar Solskjærs tropper skal følge op på den fremragende sæsonstart, man fik sidste weekend. Og det ser ikke ud til at være en umulig opgave.

Det siger sig selv, at man er godt kørende, når man vinder første ligakamp med 5-1, men samtidig er det et decimeret Southampton-hold, der stiller til start. Man har mistet store profiler som Danny Ings og Jannik Vestergaard, og man har endnu ikke formået at erstatte dem.

Derudover så man ikke skarp ud i sæsonåbneren mod Everton – et hold, Manchester United i øvrigt slog 4-0 kort inden sæsonstart – da “Saints” tabte til de blå fra Liverpool.

Ole Gunnar Solskjær vil helt sikkert bruge floskler som “det bliver en svær kamp”, “Southampton er et godt hold” og så videre – men skal Manchester United markere sig som tophold i Premier League, skal man helst markere sig i kampe som disse.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles klokken 15:00 dansk tid på St. Mary’s Stadium i Southampton.

Dommer:

Craig Pawson

Skader og karantæner:

Manchester United har Marcus Rashford, Alex Telles og Dean Henderson, mens Jesse Lingard og Edinson Cavani muligvis kan få sæsondebut efter ikke at have været klar til sæsonåbneren i lørdags.

Værterne mangler imidlertid Will Smallbone og Sam McQueen, som begge er ude med langtidsskader.

Mulige startopstillinger:

Southampton:

McCarthy

Walker-Peters – Bednarek – Salisu – Perraud

Armstrong – Ward-Prowse – Romeu – Djenepo

Armstrong – Adams

Manchester United:

Greenwood

Pogba – Fernandes – Sancho

Fred – McTominay

Shaw – Lindelöf – Maguire – Wan-Bissaka

De Gea

Skribentens bud på kampens resultat:

Personligt har jeg ikke den store fidus til Southampton qua deres manglende kvalitet i truppen, og siden United så så gode ud mod Leeds, tror jeg på, at United rider videre på bølgen og vinder 3-1 på sydkysten.

TV:

Kampen kan ses på Xee og Viaplay.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

U23-holdet sikrede uafgjort på Stamford Bridge

Næste artikel

Garner forlænger og udlejes til Nottingham Forest på ny

ANNONCE