Optakt: FA Cup-semifinale

Coventry City står for døren i dette års semifinale på Wembley, hvor Manchester City endnu engang venter i finalen.

I dag 16:30 går det løs på Wembley Stadium, hvor United stræber efter at komme i FA Cup finalen for 2.år i træk. Vinderen af denne kamp, skal se frem til et møde med vores bysbørn fra Manchester City, som vandt pokalen over os sidste år.

Manchester United

United går ind til denne kamp med ryggen mod muren. En kamp der på papiret altid skal vindes, og det gør nærmest at United, alt har at tabe. Hvis vi taber er det selvsagt en kæmpe fiasko, og hvis vi vinder skulle vi “bare” forbi Coventry, lyder stemingen på.

United har ikke vundet de seneste 4 kampe, hvor det er blevet til 3 uafgjorte og et nederlag. Seneste sejr, var den famøse 4-3 kamp ovre Liverpool i selvsamme tunering, hvor Amad Diallo afgjorde det hele i de døende minutter. Den bølge er der ikke blevet redet højt på.

Det var så småt begyndt at lysne på skadesfronten, men igen igen, ser vi tilbagefald. Udover den i forvejen lange liste, blev der igår tilføjet yderligere 3 navne, som har pådraget sig skader under træning. De navne er; Amrabat, Mount og Kambwala. Mount, som mange havde tilset en start-plads i dag, er igen skadet, og vi har stort set ikke set til ham hele sæsonen. Skaden til Kambwala, gør at den eneste decideret midterforsvar der er til rådighed i førsteholdstruppen, er Harry Maguire.

United’s forreste 4 (inklusiv Fernandes) har efterhånden spillet masser af fodbold sammen. Der kan skader ikke være en undskyldning, men det har heller ikke fungeret godt nok. Jeg forventer et Coventry hold der først og fremmest kommer til at forsvare eget mål – og så prøve at ramme United på kontra og dødbolde.

United’s forreste 4 har indtil videre vist, at de er bedst når de også kan ramme modstanderen på en kontra. I dag må man forvente et vis spilovertag på bolden, og håber derfor der kommer noget nyt i posen i forhold til det etableret angrebsspil.

Det kan vise sig at være en knald eller fald kamp for Erik ten Hag, så håber for ham at vi får set et United-hold der giver sig 100%, og finder tempoet på bolden. Vi skal kunne se, at United er et væsenligt bedre fodboldhold en Coventry City.

Coventry City

Sidste forhindring inden finalen er Coventry City.

Coventry, som pt er på 8.pladsen i Championship, startede denne sæson skidt ud, hvor de var blandt den nederste halvdel af tabellen. Men siden januar har de gang i en virkelig god stime, og selvom de har haft et lille tilbagefald ovre de sidste par kampe, er det ikke et hold man kan tage let på.

Deres vej

Coventry City har et flot bagkatalog i engelsk fodbold. De spillede i den bedste engelske række i perioden 1967-2001, som er en af de længste perioder i engelsk fodbolds historie. Og deres største triumf værende, da de vandt FA Cup’en i 1987.

Siden 2001 har de ikke lykkedes med at komme tilbage i Premier League, og var i en årrække en turbulent tid fra klubben. Situationen har dog lysnet gevaldigt de senere år, og en stor del af æren kan tilskrives den tidligere Manchester United spiller Mark Robbins. Han blev genansat som manager for Coventry i 2017 og har siden gjort det glimrende. De var i League Two da han overtog, og de har siden da bygget et stærkt fundament, som har set dem træde op i rækkerne.

De var snublende tæt på at skulle spille Premier League fodbold fra denne sæsons start, men blev i stedet Luton Town, som endte med at vinde play-off finalen på straffespark.

Nu står de i semifinalen af FA Cup’en, hvor Manchester United venter.

En ægte eventyrs-historie fra Robbins og Coventry, som United skal sætte en stopper for.

 

Dato, tid og sted

Den 21. april 2024 kl. 16:30 (dansk tid) På Wembley Stadium.

 

Dommer

Kampen dømmes af Robert Jones.

 

Skader og karantæner

Som allerede nævnt tilskrives Amrabat, Mount og Kambwala til skadeslisten. Det er sammen med Malacia, Shaw, Martinez, Lindelof, Varane, Evans og Martial.

Gode nyheder er at Scott McTominay og Antony er meldt klar til opgøret.

Coventry er formodentligt uden Jamie Allen og Sakamoto.

 

Mulige startopstillinger

Coventry City:

Collins

Latibeaudiere – Thomas – Kitching – Bidwell

Van Ewijk – Torp

Sheaf – Palmer – Wright

Simms

 

Manchester United:

Onana

Dalot – Casemiro – Magurie – Wan Bissaka

Eriksen – Mainoo

Antony – Fernandes – Garnacho

Højlund

 

Hold øje med

Jeg kommer i dag til at holde ekstra øje med Rasmus Højlund. Han har ikke scoret siden d. 18 februar, men har en formodning om at han kommer tilbage på sporet i dag. Det kommer til at kræve meget bedre arbejdsbetingelser fra hans holdkammerater, hvor det for tiden ligner hver mand for sig selv i denne trup. Man kan kun håbe på, at der er arbejdet med måder at få iscenesat Højlund på. Men det kræver altså de prøver at gøre hinanden gode, før de tænker på dem selv.

 

Skribentens bud på kampen

Forventer ikke en walk-over, men at Coventry giver United kamp til stregen. FA Cup semifinale – mod United på Wembley. Det er det ultimative for rigtig mange Coventry spillere og deres medrejsende fans. Det er garanti for at de kommer til at gøre alt i deres magt for at komme i finalen. Med et ekstra gear eller ej, skal United simpelthen kunne vinde denne kamp. United’s sæson står eller falder på det – 2-1 United.

 

Hvor kan man se kampen?

Kampen vises på TV3 Max og Viaplay

Previous Article

Hvem er Ethan Wheatley?

Next Article

Startopstillingerne er klar: Casemiro i midterforsvaret

ANNONCE