Optakt: Manchester United – Everton

David Moyes krydser for første gang klingre med klubben han nåede at stå i spidsen for i 11 år, når formstærke Everton kommer på besøg.

Manchester United tager imod Everton på Old Trafford i et opgør, der med et hurtigt kig i statistikkerne ser godt ud for hjemmeholdets chancer. De Røde Djævle har således ikke tabt til de blå fra Liverpool i de sidste 20 hjemmeopgør i den bedste engelske række.

Det er dog et formstærkt Everton-mandskab, der gæster mestrenes græs denne onsdag. De har ikke tabt i de sidste seks kampe og har i det hele taget ikke været mærket af omvæltningen efter David Moyes’ exit. Roberto Martinez har formået at holde the Toffees oven vande, og de ligger solidt til i rækken på en femteplads med to point ned til Manchester United på ottendepladsen. Med en hurtig hovedregning kan Moyes altså komme om på den sjove side af sin gamle klub med en sejr.

Everton har på de seneste år haft et udmærket tag i Manchester United med to sejre og to uafgjorte af de sidste syv indbyrdes kampe. På Old Trafford har de dog ikke vundet siden Peter Beardsley, Robert Warzycha og Mo Johnston i 1992 sikrede en 3-0-sejr.

Dato, tid og sted
Kampen bliver spillet onsdag den 4. december, klokken 20:45 på Old Trafford.

Skader/karantæner
Phil Jones sidder ude med karantæne til kampen, mens Michael Carrick med sikkerhed heller ikke er med. Robin van Persie kan dog blive bragt i spil, ligesom Rafael da Silva også skulle være i fuld vigør. Everton mangler Leighton Baines, Arouna Kone og Darron Gibson.

Dommer 
Martin Atkinson dømmer kampen. 

Mulige startopstillinger

Manchester United 
De Gea
Smalling – Evans – Vidic – Evra
Valencia – Giggs – Kagawa – Fellaini – Nani
Rooney 

Everton

Howard

Coleman – Jagielka – Distin – Oviedo

Mirallas – Barry – Osman – McCarthy – Pienaar

Lukaku

Hold øje med
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Evertons stærkeste kort er den bomstærke spydspids Romelu Lukaku. Den unge lejesvend fra Chelsea har formået at oppe sit niveau, der i forvejen lå ganske højt fra sidste sæsons lejeophold i West Bromwich Albion, og basket basser ind på stribe for Everton. Han har sågar scoret lige så mange som vores egen topscorer Wayne Rooney (8 æsker).

Sagt om kampen

”Jeg havde en fantastisk tid med Everton. Det var en god klub for mig på det tidspunkt, da jeg forlod Preston NE. De behandlede mig fabelagtigt. Jeg tror ikke, at det er en fordel, at jeg kender spillerne. De har en ny manager nu, og han har selv hentet nogle spillere ind.” – David Moyes.

Skribentens bud på kampens udfald
Everton bliver en svær nød at knække, men jeg tror på, at vi kan prikke en enkelt ind og holde den hjem. 1-0 til hjemmeholdet.

Hvem spiller rivalerne imod

Arsenal – Hull
Liverpool – Norwich
WBA – Manchester City
Sunderland – Chelsea

Tv
Vi er forkælede i denne omgang! Kampen vises både på 6’eren og 3+. 

Forrige artikel

Neville: Vi får snart det bedste at se fra Fellaini

Næste artikel

Woodward kan forstå Glazer-skepsis

ANNONCE