Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Imens de fleste ligger med tømmermænd den 1. januar, har Manchester United en vigtig kamp på udebane mod Wigan Athletic

Sir Alex Fergusons tropper er efterhånden kommet godt igennem det stramme juleprogram. To sejre og én uafgjort lyder scoren, hvilket har været godt nok til at udbygge hullet ned til Manchester City fra seks til syv point.

Manchester United går dermed ind i det nye år på en solid førsteplads – noget som Ferguson flere gange har pointeret vigtigheden af.

Der er dog ikke tid til at hvile på laurbæerne. Allerede den 1. januar venter næste udfordring for United, når de gæster Wigan Athletic på DW Stadium.

Det er første gang siden det smertefulde 1-0-nederlag tilbage i april, at ”De Røde Djævle” skal en tur på DW Stadium. Et nederlag, der i sidste ende kom til at koste dyrt for United, da holdet en lille måneds tid senere kunne se Manchester City løbe med mesterskabet takket være en bedre målscore.   

Wigan går ind til kampen med en hårdt tiltrængt sejr i ryggen fra seneste spillerunde. Det lykkedes Roberto Martinez’s mandskab at besejre Aston Villa 3-0, hvilket gjorde, at Wigan kravlede op på den gode side af nedrykningstregen. Holdet ligger pt. på en 16. plads med blot ét point ned til Southampton som ligger under stregen.

Så det bliver top mod bund tirsdag, hvor United forsøger at holde City bag sig, mens Wigan kæmper for at holde sig på den rigtige side af nedrykningstregen.

Skader
Albert Crusat, Ryo Miyaichi, Piscu og Ben Watson er alle ude for hjemmeholdet.

Antolin Alcaraz er tvivlsom på grund af en forstrækning.

Rafael og Phil Jones skulle angiveligt begge være klar igen, men ellers er der intet nyt for Manchester United i forhold til seneste kamp mod West Bromwich.

Wayne Rooney, Nani og Anderson er ude.

Dommer
Andre Marriner skal dømme kampen.
 

Mulige startopstillinger

Wigan Athletic
Al-Habsi
Caldwell – Ramis – Figueroa
Boyce – Jones – McCarthy – Beausejour
Maloney
Di Santo – Kone

Manchester United
De Gea
Rafael – Vidic – Ferdinand – Evra
Valencia – Carrick – Scholes – Young
Van Persie – Chicharito
 

Hold øje med:
Wigans Arouna Koné har været Roberto Martinez’s farligste mand i denne sæson. Angriberen fra Elfenbenskysten topper både topscorerlisten (6 mål) og assistlisten (5 assists) i Wigan, og han har scoret i begge af ”The Lactis” seneste to kampe mod Everton og Aston Villa.  
 

Skribentens bud på kampens udfald
Wigan har været skuffende i år, og det skal ikke være mod Manchester United, at de skaber en af sæsonens overraskelser. Ikke igen. United vinder 2-0-
 

Vidste du at…

  • Da Wigan slog Fergies drenge 1-0 i slutningen af sidste sæson, var det første gang nogensinde, at ”The Latics” tog point fra Manchester United.
     
  • Manchester United har scoret 18 mål efter hjørnespark i denne sæson.
     
  • Wigan har i syv af sæsonens 20 kampe IKKE formået at score et mål.   
     
  • Michael Carrick har lavet 3226 afleveringer i Premier League i denne sæson. Det er 577 mere end nogen anden spiller.

Husker du?
Da Manchester United sikrede sig klubbens 10. mesterskab med en sejr på udebane over Wigan Athletic i 2007/2008-sæsonen?

”De Røde Djævle” lå side om side med Chelsea, da sidste spillerunde blev fløjtet op, og takket være en 2-0-sejr på DW Stadium, kunne United for andet år i træk lade sig krone som engelske mestre.

Ti dage senere slog Fergies tropper Chelsea på Luzhniki Stadium i Moskva og vandt dermed Champions League.

Hvem spiller rivalerne imod:
De to største rivaler til titlen, Manchester City og Chelsea, spiller begge hjemmekampe.

De lyseblå tager imod Stoke City, mens at Rafael Benitez’ tropper får Queens Park Rangers på besøg.

Statistik

Seneste kampe
Indbyrdes
15/09-2012 United 4-0 Wigan (PL)
11/04-2012 Wigan 1-0 United (PL)
26/12-2011 United 5-0 Wigan (PL)
26/02-2011 Wigan 0-4 United (PL)
20/11-2010 United 2-0 Wigan (PL)

Manchester United
29/12-2012 United 2-0 West Brom (PL)
26/12-2012 United 4-3 Newcastle (PL)
23/12-2012 Swansea 1-1 United (PL)
15/12-2012 United 3-1 Sunderland (PL)
09/12-2012 Manchester City 2-3 United (PL)

Wigan Athletic
29/12-2012 Aston Villa 0-3 Wigan (PL)
26/12-2012 Everton 2-1 Wigan (PL)
22/12-2012 Wigan 0-1 Arsenal (PL)
15/12-2012 Norwich 2-1 Wigan (PL)
08/12-2012 Wigan 2-2 QPR (PL)

Historie
Kampe: 16
United-sejre: 15
Wigan-sejre: 1
Uafgjorte: 0

Odds
Wigan: 6,11
Uafgjort: 4,09
United: 1,54

Tv
6’eren

Forrige artikel

Året der gik ifølge Arne Madsen

Næste artikel

Maloney: Næppe en gentagelse

ANNONCE