Maloney: Næppe en gentagelse

Wigans Shaun Maloney har svært ved for alvor at tro, at Wigan igen kan stække United på DW Stadium.

I april kom United til DW Stadium med et forspring på otte point ned til Manchester City og en statistik mod Wigan, som bød på lutter sejre.

Den statistik fik Shaun Maloney dog lavet ridser i med kampens enlige mål, som gav Wigan en 1-0-sejr og United det første puf mod afgrunden i titelræset. Maloney tvivler på, at han igen bliver lyseslukker nytårsdag.

– Med kun et point i seks kampe faldt sejren over Aston Villa på et tørt sted, og vi vil elske at følge det op ved at tage point fra United. Da vi mødte dem tidligere på sæsonen var de os klart overlegne og vandt 4-0, men er vi på dupperne kan vi give dem kamp til stregen på hjemmebane, hvis alle mand giver sig fuldt ud, siger Maloney til BBC.

United går ind i det nye år med syv point ned til Manchester City på andenpladsen. Et hold, som har ført med så stor margin 1. januar har aldrig smidt mesterskabet i Premier League-æraen.

Forrige artikel

Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Næste artikel

Godt nytår

ANNONCE