OT.dk-transferoverblik: Bekymrende stilhed fra United

Der er altid løse rygter med United i centrum, men i øjeblikket er der ikke for alvor noget konkret.

Hver sommer og i januar-måned tager vi på Oldtrafford.dk temperaturen på de forskellige rygter. I skrivende stund er der dog ikke så meget konkret at tage fat i, og hvis man er en af de fans, der havde håbet, at United ville bruge den vellykkede Premier League-sæson på at bygge videre på truppen, så kan man godt være en smule bekymret.

Sancho-handlen er gået i hårdknude Hvad der for bare et par uger siden lignede, at Dortmund og United skulle få de økonomiske ender til at mødes, og så var en handel på plads, er nu en lidt hårdere tur op af bakke.

Fabrizio Romano fra SkySports og tyske Christian Falk har meldt, at klubberne er så langt fra hinanden, at der er tvivl om, om handlen bliver en realitet. Når de to troværdige journalister udtaler sig om sagen, så siger de begge, at der er blevet mere stille, men at den ikke er død, hvilket andre medier ellers har meldt, og at United skulle være i gang med at kigge på alternativer.

Sandsynlighed for transfer: 50-55%.

I starten af august satte vi sandsynligheden på over 80%, og det er også det, den nuværende skal ses i lyset af. Der er elementer i det forløb, vi ser nu, som er set i tidligere United-transfersagaer – tænk Maguire og Bruno Fernandes – og det gør, at den ikke er så død, som nogle medier vil få det til at lyde. Dog virker Dortmund til at stå rigtig hårdt fast på deres prisskilt, og det er dermed op til United, om de vil betale prisen.

Udover Sancho-handlen er der ikke konkrete andre emner at tage fat i. Men det kan nævnes, at den brasilianske forsvarsspiller Gabriel Magalhaes fra Lille, som vi nævnte i sidste weekends transferoverblik, ligner en ny Arsenal-spiller.

Fabrizio Romano har givet sit ‘here we go’ på Twitter, og så pjejer den være god nok. Transgerguruen nævner, at United i 11.time bedte spillerens agenter om at udskyde sin beslutning, men hvad meningen var med det og hvorfor de ikke kunne komme med et bud med det samme, ved vi ikke. Derudover er der ikke rigtigt noget andet at tage fat i i denne omgang – forhåbentlig er der mere i den kommende weekend.

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Raiola bekræfter: Pogba skal ingen steder

Næste artikel

Evra: Følte mig forrådt af Woodward

ANNONCE