Overblik over de udlånte

Vi bringer her et overblik over alle Manchester Uniteds udlejede spillere, og deres ageren i denne weekend.

Sheffield United har lejet angriberen John Cofie, og den ghanesiskfødte englænder skulle komme på tavlen for første gang i sin seniorkarriere i denne weekend. Angriberen scorede til 1-0 med et fremragende langskud, og fik endda chancen for at fordoble sin målkonto, men da det ikke lykkedes, måtte Sheffield United tage sig til takke med 1-1 mod Colchester i League One.

Ben Amos holdte nullet imod Charlton, men da hans holdkammerater fra Hull City ikke kunne finde nettet i den anden ende, endte Championship-opgøret 0-0. Det var Amos’ andet opgør ud af tre, hvor han ikke har lukket mål ind.

Queens Park Rangers og Fabio da Silva fik en forfærdelig start på sæsonen, da Swansea bankede dem 5-0, men de fik en smule oprejsning denne weekend med 1-1 mod Norwich. Brasilianeren spillede hele kampen som venstreback.

Reece Brown spillede også fuld tid for sin midlertidige arbejdsgiver, Coventry City. De spillede hjemme 2-2 mod Bury i League One.

Oxford United anvendte ikke Sean McGinty i deres 2-1 sejr over Plymouth i League Two. Forsvareren sad på bænken hele kampen.

Forrige artikel

Rafael forventer mange mål

Næste artikel

Chicharito vil lære af van Persie

ANNONCE