Pereira vil beholde startpladsen

Andreas Pereira var glad for at starte inde i sæsonens første kamp mod Leicester. Nu håber han, at han kan fortsætte det gode spil og beholde startpladsen.

Selvom Manchester United kun hentede to spillere til klubben denne sommer, var der mod Leicester flere spillere i startopstillingen, som virkede som nyindkøb.

Én af dem var Andreas Pereira. Den 22-årige brasiliansk-belgiske midtbanespiller, som kom til klubben i 2014, har de seneste to sæsoner været lejet ud til henholdsvis Granada og Valencia. Over sommeren slog han fast, at han ikke ønskede endnu et udlån, men at han ville blive i klubben og kæmpe.

Heldigvis for Pereira startede han da også inde mod Leicester fredag aften, hvor han gjorde en god figur – særligt i Uniteds opbyggende spil. Nu håber han bare, at han kan holde fast i sin startplads

– Det var en rigtig godt at komme derud og mærke fansenes støtte. At spille hjemme på Old Trafford er altid dejligt, siger den belgisk fødte brasilianer til MUTV og fortsætter:

– Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at blive ved med at spille og hjælpe holdet, så meget jeg kan. Forhåbentlig er det, hvad der kommer til at ske denne sæson.

Roser medspillerne

Pereira anerkender dog også, at konkurrencen på midten af banen er hård, og han har kun roser til overs for fredagens kollegaer på midtbanen, Paul Pogba, som bar armbindet, og Fred, der fik sin officielle debut for klubben.

– Paul var rigtig god. En spiller som ham har ikke brug for en preseason. Han spillede til VM for ikke så længe siden og spillede i dag, og det beviser, at han er i rigtig god form, siger Pereira, der også havde roser til to af kampens andre profiler.

– Fred er en virkelig god spiller, og jeg er meget glad for ham. I dag spillede han rigtig godt, og jeg er glad for, at vi vandt. Jeg er også rigtig glad på Luke Shaws vegne – han scorede et flot mål, slutter Pereira.

Andreas Pereira får mulighed for at fortsætte det flotte spil den kommende søndag, hvor United skal en tur til Brighton & Hove Albion, som tabte deres første kamp mod Watford.

Søndagens kamp spilles sparkes i gang klokken 17 dansk tid og bliver vist på TV3 MAX.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Wilson udlejes til Aberdeen

Næste artikel

Shaw: Den bedste følelse i karrieren

ANNONCE