Shaw: Den bedste følelse i karrieren

Luke Shaw har høstet roser i massevis efter sin præstation mod Leicester, hvor han scorede et fremragende mål og spillede en solid kamp. Selv indrømmer han da også, at han sjældent har haft det bedre efter en kamp.

Der har været sagt og skrevet meget om Luke Shaw. Han blev købt dyrt i Southampton tilbage i 2014, men efter en slem skade i den efterfølgende sæson har det været op og ned for den engelske back.

Mod Leicester City fredag fik han dog chancen i Ashley Youngs fravær. Det kvitterede den 23-årige venstre back for ved at hamre den afgørende scoring ind. En præstation, som Shaw naturligvis er stolt af.

– For mig har i dag (fredag, red.) været den bedste følelse, jeg har haft indtil videre i karrieren. Jeg var hurtig til at reagere på min første berøring, kom rundt om ham (Ricardo Pereira, red.), svang min fod mod bolden – og heldigvis ramte den rent og gik ind i det lave hjørne. Derefter skulle jeg bare ud og fejre det, siger Shaw til MUTV og fortsætter:

– For at være ærlig, så kan jeg ikke forklare det: Foran Stretford End – det er den bedste følelse, jeg har haft. Jeg er stolt og glad for at kunne hjælpe holdet. Forhåbentlig gjorde jeg min familie stolt med mit første mål. Og forhåbentlig kan jeg nu fortsætte, få mange flere og hjælpe holdet endnu mere.

Håber på en ny start

Fredagens scoring var Luke Shaws første officielle mål i den røde trøje. Selvom det var svært at begribe i øjeblikket, håber han nu, at fredagens præstation kan være med til at kickstarte hans United-karriere. 

– Som jeg sagde, en utrolig fornemmelse, men det hårde arbejde stopper ikke her. Nu skal jeg fortsætte med at skubbe mig selv fremad, for min ambition er at blive bedre og bedre og hjælpe holdet mere, fortsætter Shaw.

– For mig var det vigtigste i preseason at få minutter i benene. Selve præstationerne var jeg lidt skuffet over – jeg syntes ikke, jeg var, hvad jeg kunne være, og jeg synes stadig, jeg kan være bedre, end jeg var i dag (fredag, red.).

– Men selvfølgelig er jeg meget glad med, hvordan sæsonen kom i gang. Nu skal jeg bare fortsætte, og så vil der forhåbentlig komme mange flere minder som det i aften.

Luke Shaw får muliughed for at fortsætte det flotte spil, når han og resten af United-holdkammeraterne søndag gæster Brighton. Det sker klokken 17 dansk tid.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Pereira vil beholde startpladsen

Næste artikel

- United burde have købt Alderweireld

ANNONCE