Phil Neville: Farvel tog hårdt på mig

Phil Neville indrømmer nu, at det tog lang tid før han var ovre afskeden med Manchester United i sommers.

Han har prøvet det både som spiller og som træner. At sige farvel til Manchester United. Ganske vist på to vidt forskellige måder. Og Phil Neville indrømmer da også, at det vvar langt nemmere at komme videre som spiller, end det var som træner.

– Det var hårdere denne gang. Første gang forlod jeg klubben som en med succes, anden gang følte jeg mig mislykket. Det var ikke fordi jeg følte at jeg ikke havde gjort mit arbejde godt nok. Men jeg følte mig mislykket, fordi vi som klub ikke havde succes. Det gav en stor tomhed i maven, og det har taget tid at komme over den smerte, siger Phil Neville.

Phil Neville forlod i 2005 United til fordel for Everton, efter at have vundet flere titler i Premier League, en titel i Champions League og et par pokalsejre. Sommeren 2013 vendte han så retur til Old Trafford som en del af den stab David Moyes havde sammensat.

Det var Nevilles første trænerjob, og han fortæller til Mail Online, at det at være træner var langt bedre end at være spiller. Han var klar til at sove på træningsanlægget for at få succes, så dedikeret var han.

– Jeg var professionel som spiller, men endnu mere som træner. Jeg ville nærmest flytte ind på Carrington. Det at være træner er det bedste jeg har oplevet med fodbold i mit liv. Bedre end alt jeg selv oplevede som spiller, lyder det fra Phil Neville.

Louis van Gaal fandt ikke plads til Phil Neville i hans stab denne sommer, men Neville ønsker stadig en fremtid indenfor trænergerningen og er i gang med at færdiggøre hans træneruddannelse, samtidig med hans job som kommentator.

Forrige artikel

Van Gaal: Bliver svært mod Yeovil

Næste artikel

Shaw håber på kontinuitet og spilletid

ANNONCE