Pogba om igen? Juve overvejer at hente Tahith Chong

Ifølge Daily Mail overvejer de mangedobbelte italienske mestre Juventus at hente Manchester Uniteds unge hollænder Tahith Chong, der har kontraktudløb med klubben til sommer.

I sommeren 2012 skiftede en dengang 19-årig Paul Pogba fra Manchester United til Juventus på en fri transfer. Fire år senere skiftede han tilbage til engelske storklub for cirka 785 millioner kroner. 

Daily Mail skriver i dag, at ‘De Røde Djævle’ igen til sommer kan miste et af deres stortalenter til den italienske gigant, der angiveligt har set sig varme på hollandske Tahith Chong. 

Den 19-årige hollænder, der til december fylder 20 år, har kontraktudløb med United til sommer. Det betyder, at klubber allerede fra nytår har tilladelse til at forhandle med offensivspilleren. Noget, som flere klubber inklusiv Juventus angiveligt er opmærksomme på. 

Ifølge Daily Mail havde Juventus talentspejdere tilstede, da Tahith Chong var i aktion for Manchester Uniteds U23-hold imod Stoke City sidste fredag. Hollænderen, med den Ruud Gullit-inspirerede hårpragt, noterede sig for en enkelt scoring i en kamp, som United vandt med 3-1.  

Det hollandske stortalent skiftede som akademispiller til Manchester United i sommeren 2016, hvor han kom til fra barndomsklubben Feyenoord. Det er sidenhen blevet til otte førsteholdskampe, hvoraf fire af dem har været i denne sæson.  

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær roser midtbaneduo

Næste artikel

Optakt: Den positive formkurve skal udbygges

ANNONCE