PSG bestiller 20.000 Beckham-trøjer

David Beckham skal efter alt at dømme tørne ud for franske PSG, når hans kontrakt med LA Galaxy udløber i næste måned. Det skiver Daily Mail, der via den…

David Beckham skal efter alt at dømme tørne ud for franske PSG, når hans kontrakt med LA Galaxy udløber i næste måned.

Det skiver Daily Mail, der via den franske radiostation RTL erfarer, at den nyrige hovedstadsklub har placeret en ordre på 20.000 Beckham-trøjer hos deres sponsor, Nike.

36-årige Beckham har flere gange ytret ønske om at fortsætte sin karriere på højeste niveau.

Således var han tæt på at skifte til Tottenham på en lejeaftale i sidste sæson.

PSG er kommet fremragende fra start i Ligué 1, efter de har brugt flere hundrede millioner kroner på forstærkninger i løbet af sommeren.

Beckhams beslutning om at skifte til PSG skyldes ifølge Daily Mail, at han har et godt forhold til klubbens sportsdirektør, Leonardo.

Det vides endnu ikke, hvilket nummer Beckham fremover skal optræde i. Således er nummer 7 optaget af Jeremy Menez, mens Mohamed Sissoko spiller i nummer 23.

Forrige artikel

Smalling klar på både EM og OL

Næste artikel

Park: Det er nu eller aldrig

ANNONCE