Queiroz tæt på – Kongen nævnes som mulighed

Ifølge Teamtalk så er det blot et spørgsmål om dage før Carlos Queiroz igen er i den stilling, som han forlod for et år siden. Rollen som assistenttræner…

Ifølge Teamtalk så er det blot et spørgsmål om dage før Carlos Queiroz igen er i den stilling, som han forlod for et år siden.

Rollen som assistenttræner under Sir Alex Ferguson har ikke været permanent besat siden Queiroz valgte at tiltræde som cheftræner i Real Madrid, og nu da portugiseren er blevet fyret i den spanske kongeklub, så er både han og Manchester United interesseret i at han vender tilbage til holdet, hvor han var elsket af både spillere og trænere.

Samtidig så ses Queiroz også som en god fremtidig efterfølger af Sir Alex Ferguson, som måske vil gå på pension indenfor de næste 5 år.
Han bliver den 31. december i år 63 år.

Udover Queiroz, så rapporterede The Sun igår, at Eric Cantona kunne være på vej til klubben i selvsamme rolle.
Manden, som for få år siden blev valgt til Uniteds bedste nogensinde, skulle have været i Manchester i weekenden og avisen melder at han skulle have afholdt et møde med Uniteds direktør, David Gill.

Cantona blev også sidste år sat i forbindelse med det ledige trænersæde i Manchester United.
Siden han stoppede med fodbolden i 1997 har han været i skuespillerbranchen og i de seneste par år har han været arrangør af strandfodboldstævner rundt om i verden. Et job, som har bekræftet hans enorme popularitet verden over.

Han har også været med i flere Nike-reklamer.

Forrige artikel

Fletcher i topform

Næste artikel

Kahn til United?

ANNONCE