Rangnick gør en forskel fra dag 1 – både offensivt og defensivt

Manchester United viste sig i en anderledes udgave søndag eftermiddag og præsterede tre bemærkelsesværdige bedrifter, da Ralf Rangnick stod i spidsen for de røde djævle for første gang.

Kan en manager gøre en forskel efter to dages arbejde?

Det korte svar må være ja, hvis man ser på nogle konkrete tal fra Manchester Uniteds sejr over Crystal Palace søndag.

Udover, at de røde djævle vandt 1-0, præsterede holdet at vinde bolden 12 gange på den sidste tredjedel af banen. Det har United ikke gjort i ligaen siden Ferguson-æraen ifølge Statman Dave, der gør sig i statistik omkring Premier League.

Bruno Fernandes og co. formåede også at lave 77 afleveringer på den sidste tredjedel, hvilket er flest i denne sæson for de røde djævle, skriver netmediet Squawka.

Derudover sikrede holdet sit første clean sheet på hjemmebane i ligaen siden 14. marts, hvor West Ham ligeledes blev slået med 1-0. Det er Uniteds blot tredje clean sheet i indeværende Premier League-sæson efter 15 kampe.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Fred: Det er dejligt at score, men det vigtigste er sejren

Næste artikel

Vieira: Vi fortjente mindst et point

ANNONCE