Rangnick: I sidste ende er jeg ikke tilfreds med det overordnede resultat

Manchester vandt hjemme 3-0 over Brentford. Men selvom det blev til en sejr, er Ralf Rangnick stadig ikke tilfreds med hans tid i United.

Manchester United vandt 3-0 over Brentford på Old Trafford her til aften. Målene kom fra Bruno Fernandes, Cristiano Ronaldo og Rafael Varane. Kampen blev præget af en stor United-dominans, hvilket også var noget, som Uniteds cheftræner, Ralf Rangnick, lagde mærke til.

– Vi var i kontrol det meste af kampen. I forhold til boldbesiddelse var det en af vores bedste kamp i år. Det var den slags præstation, som vi ønsker at vise vores fans.

Især midtbanen var et højdepunkt for den tyske træner.

– Vi spillede med Juan Mata og Nemanja Matić, og det gav os noget kvalitet på midtbanen. Det var ikke for let for Brentford at tage bolden fra os. I første halvleg spillede vi lidt for meget i firkanter og lavede for mange afleveringer bagud, men generelt set var det en god præstation.

Men selv efter den flotte præstation er Rangnick stadig ikke tilfreds med hans tid som United træner.

– I sidste ende er jeg ikke tilfreds med det overordnede resultat, specielt ikke efter de sidste fire til fem uger. Op til den seneste kamp mod West Ham, havde vi stadig chancen for at vinde i tre forskellige turneringer.

Han tror dog på, at med nogle markante ændringer, kan United vende tilbage til toppen.

– Det er indlysende, at en del spillere vil forlade klubben, og der er behov for nye spillere fra øverste hylde. Jeg er overbevist om, at hvis alle arbejder sammen, kan vi sammen bringe Manchester United tilbage til hvor vi skal være.

Forrige artikel

Målscorer-Fernandes: Jeg vil tælle trofæer, ikke mål

Næste artikel

Blog: Verdens bedste fodboldspiller tørner ud for United

ANNONCE