Red Issue: Rooney er ikke skadet

Ifølge en historie som det nu lukkede fanmagasin Red Issue står bag, så skyldes Wayne Rooneys fravær ikke en skade.

Det nu lukkede fanmagasin Red issue var igennem flere år kendte for deres tætte indgang til Manchester Uniteds omklædningsrum og selvom det nu ikke længere udgives, så fortsætter magasinet med at komme med små historier med jævne mellemrum.

I går aftes kom der så en ny. På magasinets debatforum, som brugerne betaler for at få adgang til, opstod der i går aftes en historie om at Wayne Rooneys pludselige fravær i Manchester Uniteds trup ikke skyldes den skade, som Louis van Gaal ellers meldte op forleden.

Istedet, så skulle englænderen være dukket op til træning i sidste uge med alkohol i blodet, hvilket fik omgående konsekvens for holdkaptajnen.

Hvorvidt historien har noget på sig, er fortsat til diskussion, men foreløbig har den skabt fornyet debat om englænderens berettigelse på holdet, hvor han i denne sæson har skuffet mange fans.

Forrige artikel

Skadesplaget trup - Stjerner efterlades hjemme imod Wolfsburg

Næste artikel

Overblik: Sådan går United videre

ANNONCE