Rio og Vidic spares på skift

Sir Alex regner Jonny Evans som førstevalg i centerforsvaret. Rio Ferdinand og Nemanja Vidic roteres resten af sæsonen.

Indtil Nemanja Vidic smadrede sit korsbånd mod Basel for godt et år siden, var serberen en ubrydelig enhed i centerforsvaret med Rio Ferdinand.

Nu er der imidlertid lavet om på rangordenen i Uniteds defensive gemakker, hvor Jonny Evans er rykket frem med stormskridt.

– Vi roterer i øjeblikket Ferdinand og Vidic. At have Smalling og Jones tilbage er en stor hjælp i den henseende, siger Ferguson ifølge Soccernet.

– Jonny Evans har ganske enkelt været fremragende. Han har draget nytte af at spille fast. Med Smalling og Jones er deres historik i United anderledes skadesplaget, men vi håber det med tiden bliver bedre og at de holder sig fit. Det er en stor bonus at have alle forsvarere tilbage.

Evans har i denne sæson krydret sit spil med flere mål, senest i hjemmesejren over Newcastle.

Forrige artikel

Historisk rygte - Alan Shearer

Næste artikel

Avis: De Gea nærmer sig exit

ANNONCE