Rojo bryder lockdown-regler i Argentina

Den udlånte argentiner er på sociale medier blevet spottet i en video der viser ham spille kort og ryge cigaretter i tæt kontakt med andre.

Manchester United har som klub og brand gjort en stor indsats for at vise sig fra sin bedste side under corona-pandemiens betingende omstændigheder.

Dækningen af Manchester United har (inklusiv her på oldtrafford.dk) indtil videre været præget af historier om velgørende gerninger i lokalområdet og interaktion med klubbens fans.

På klubbens hjemmeside og youtube-kanal fremgår det hvordan klubben aktivt forsøger at involvere fans i spillernes dagligdagsrutiner under lockdown-restriktioner.

Nu er der kommet en lille ridse i lakken på den ellers velsmurte PR-maskine, da Marcos Rojo i hjemlandet Argentina (hvor han er på lån hos Estudiantes) har brudt de nationale lockdown-restriktioner.

Argentina har på nuværende tidspunkt næsten 5000 bekræftede tilfælde af patienter smittet med COVID-19 og præsident Alberto Fernández har netop forlænget lockdown-perioden til den 10. maj.

Kort tid efter præsidentens officielle udmeldelse postede Marcos Rojo’s bror – Franco Rojo – en video på Instagram der viste de to brødre og en forsamling af venner spille kort sammen uden den anbefalede sociale distance.

I videoen, som siden er blevet fjernet fra brorens Instagram-profil, fremgik det at Marcos Rojo havde en cigaret i munden.

Den argentinske pitbull har altså ikke blot brudt de nationale regler vedrørende sociale restriktioner, men også (må det formodes) Manchester Uniteds krav til at deres fodboldspillere under kontrakt opretholder visse sundhedsmæssige retningslinjer rettet mod topatleter (jf. som for eksempel ikke at ryge cigaretter).

Endnu har Manchester United ikke officielt meldt noget ud om sagen, men det forventes at klubben giver spilleren en advarsel eller en bøde i den nærmeste fremtid.

Marcos Rojos fremtid i United er i forvejen uklar, da hans lejekontrakt med Estudiantes (pre-corona) stod til at udløbe den 30. juni i år, men spilleren selv har udtrykt et ønske om forblive i Argentina. Hans kontrakt med United udløber i sommeren 2021.  

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Bruno: Jeg betragter mig selv som en kriger

Næste artikel

Evra: Ferguson var 99 procent sikker på at hente Ronaldo og Bale til klubben

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share