Ronaldo: Vi har lang vej endnu, men jeg tror på, at vi kan

I et interview med SkySports har Cristiano Ronaldo været hudløst ærlig omkring, hvad han forventer sig af klubben og spillerne.

Cristiano Ronaldo kan ikke siges at være tilfreds med, at Manchester United i skrivende stund indtager syvendepladsen i Premier League. Han har nemlig en klar målsætning om, at holdet skal være i stand til at konkurrere med de bedste hold, og han accepterer ikke, at man siger efter en placering udenfor top-tre.

Det siger han i et interview med SkySports, hvor han desuden rejser en mild kritik af den mentalitet, han er blevet en del af, siden sit skifte fra Juventus.

“Jeg accepterer ikke, at vores mentalitet er sådan, at vi sigter efter en placering udenfor top-tre.”

“Jeg er ikke taget hertil for at være på sjettepladsen, syvendepladsen eller femtepladsen. Jeg er her for at vinde, for at konkurrere.”

Med hele 22 point op til bysbørnene fra City, der dog har spillet to kampe flere, ligner det ikke, at det bliver United, der vinder mesterskabet i indeværende sæson.

Den 36-årige portugiser taler heller ikke direkte om mesterskaber, men han taler om, at holdet i hvert fald skal være i stand til at vise et langt højere niveau, end hvad man har gjort på det seneste.

“Jeg tror, at man er nødt til at ødelægge et par ting, hvis man skal bygge nogle gode ting op. Så hvorfor ikke? Nyt år, nyt liv – og jeg håber, Manchester (United) kan nå det niveau, som fansene ønsker. Det fortjener de.”

Troen på, at det rent faktisk kan lade sig gøre, er stor. Alligevel vil han ikke komme nærmere ind på, hvilke konkrete ting der kunne forbedre spillet.

“Vi er i stand til at ændre tingene nu. Jeg kender vejen, men jeg vil ikke nævne det her, for jeg synes ikke, det ville være etisk fra min side af at sige det.”

“Det, jeg kan sige, er, at vi kan gøre det bedre – os alle sammen. Manchester (United) hører til blandt de bedste.”

Han løfter alligevel en smule af sløret for, hvad han mener, er et altafgørende kriterie for, at klubben kan få succes; at spillerne har den rette mentalitet.

“Jeg tror, vi konkurrer, men vi er endnu ikke på vores bedste niveau. Vi har lang vej endnu, men jeg tror, at vi kan opnå store ting, hvis vi ændrer vores ‘mindset’.”

Cristiano Ronaldo er suverænt klubbens topscorer med i alt 14 scoringer i 21 kampe, herunder otte scoringer i Premier League i dobbelt så mange kampe.

Forrige artikel

Managerekspertens anbefalinger: Disse United-spillere skal du eje

Næste artikel
Cristiano Ronaldo og Edinson Cavani

OldTrafford.dk (marathon)Podcast: 2xVilla-opgør, Rashford i knæ, et Ronaldo-interview og transfersnak

ANNONCE