Rygte: United klar til at forlænge Matic’ kontrakt

Ifølge den normalvis troværdige journalist Fabrizio Romano har Manchester United i sinde at aktivere klausulen i Nemanja Matic kontrakt, som gør, at serberen er bundet til Old Trafford frem til juni 2021.

Der er ikke fodbold på programmet i øjeblikket på grund af corona. Men transferaktiviteterne og rygterne er fortsat i gang, og det seneste skud på stammen er historien om, at Manchester United vil forlænge Nemanja Matic’ kontrakt.

Den tidligere Chelsea-spillers nuværende kontrakt på Old Trafford udløber om få måneder, men den indeholder en klausul, der gør, at United kan forlænge med ham et ekstra år – frem til juni 2021. Ifølge journalisten Fabrizio Romano er det lige præcis, hvad United har tænkt sig at gøre.

Og samme taktik vil de benytte med Paul Pogba, som dog i så fald bliver forlænget helt frem til juni 2022. 

– #MUFC har besluttet for 6 måneder siden, at de vil gøre det samme med Pogba (som med Matic, red.), hvis nødvendigt. Han kan dog stadig blive solgt til sommer, skriver Romano, der blandt andet arbejder for Sky Sports og normalt har sine kilder i orden. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Efter Boris Johnsons tale: United aflyser træningen

Næste artikel

Blog: Vis Jesse Lingard respekt

ANNONCE